Kendte14. oktober 2021

Se billedet: Jennifer Love Hewitt viser sønnen frem for første gang

Det er kun lidt over en måned siden, skuespillerinden blev mor for tredje gang, da hun fødte sønnen Aidan James
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var tilbage i maj måned, den 42-årige ”Ghost Whisperer”-skuespillerinde Jennifer Love Hewitt kunne afsløre, at hun og manden Brian Hallisay skulle være forældre for tredje gang.

Sønnen Aidan James kom til verden i starten af september, men siden er det ikke meget, hun har vist frem af den lille ny.

Faktisk er det seneste billede stjernen har liggende på sin Instagram-profil fortsat afsløringen om, at hendes familie gik fra at være fire til fem.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men i sin story på selvsamme medie kunne hun onsdag aften for første gang vise et lille glimt af sønnen.

- Efterårs følelse, skriver hun kort på billedet, der viser hende med sønnen Aidan i sine arme.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/jennifer_love_hewitt.jpg
 Foto: Privat/Instagram

Det er første glimt af sønnen Aidan, som hendes mere end 1 million følgere har fået. Foto: Privat

Udover den endnu lettere nybagte søn, så er skuespillerinden og manden Brian Hallisay desuden forældre til datteren Autumn på syv og sønnen Atticus på seks.

Parret blev gift tilbage i november 2013 – den selvsamme måned, hvor datteren Autumn kom til verden.

Sponsoreret indhold