Kendte14. januar 2021

Se billederne: Naya Riveras eks besøger hendes grav på det, der ville have været hendes 34-års fødseldag

Ryan Dorsey hyldede sin ekskone og moderen til sin søn på det, der ville have været hendes 34-års fødselsdag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 12. januar ville skuespilleren Naya Rivera være fyldt 34 år, og i den anledning hyldede hendes eksmand, 37-årige Ryan Dorsey, "Glee"-stjernen på sin Instagram.

Men Dorsey, som sammen med den afdøde stjerne har sønnen Josey på fem år, nøjes ikke med en digital hyldest af sin ekskone, der på tragisk vis mistede livet under en drukneulykke i Lake Piru i Californien.

På det, der ville have været hendes 34-års fødselsdag, besøgte han hendes gravsted, hvor han lagde blomster.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210113-133649-1-1024x1539we.jpg
 Foto: Image Direct/Splash/Ritzau Scanpix

Ryan Dorsey besøgte Forest Lawn Cemetary i Los Angeles alene, hvor han lagde blomster ved sin ekskones gravsted. Foto: Image Direct/Splash/Ritzau Scanpix

Iført både kasket og solbriller lagde han solgule blomster ved sin ekskones gravsted. Da han forlod kirkegården, var han tydeligt berørt af situationen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210113-133638-3-1504x1504we.jpg
 Foto: Image Direct/Splash/Ritzau Scanpix

Ryan Dorsey forlader her kirkegården. Foto: Image Direct/Splash/Ritzau Scanpix

Naya Riveras lig blev i juli sidste år fundet efter fem dages intens søgen i Lake Piru i Californien. Her var hun sat ud med sin dengang fire-årige søn i en båd, men det var kun sønnen, der senere på dagen var at finde på båden.

Myndighederne konkluderede, at det var en tragisk drukneulykke, der var årsag til hendes død. Teorien er, at at mor og søn var ude at bade, da strømmen tog fat i dem. Naya Rivera brugte sine sidste kræfter på at få sin søn tilbage på båden, men nåede ikke at redde sig selv.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/upiphotostwo428610_0.jpg
 Foto: MEGA

Naya Rivera og Ryan Dorsey var gift fra 2014 til 2018. Foto: MEGA

Sponsoreret indhold