Kendte30. juli 2021

Se billederne: Mads Mikkelsen sveder i sommervarmen

Skuespilleren nød et slag tennis på det røde grus på Mallorca, hvor han og familien har sommerhus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/0j9a2395.jpg
 Foto: Image Point

Selv om han nyder sommerferien sammen med fru Hanne, 60, på Mallorca, så er der masser af kampgejst i Mads Mikkelsen, 55, som ikke kan stå for en god udfordring.

Derfor gav han alt, hvad han havde i sig, da han forleden stillede op til en tenniskamp, selv om solen bagte ned over den spanske middelhavsø.

Den danske skuespillerstjerne har i mange år været glad for den hårde sport, og selv om han klarede sig godt i den lokale kamp, så har han tidligere fået kam til sit hår.

Det skete, da han i 2018 overværede showkampen mellem Caroline Wozniacki og Venus Williams, for Mads fik mulighed for at møde den sidstnævnte, hvilket ikke gik strygende.

- Jeg tror, jeg fik otte minutter her i morges, hvor vi havde en lille hyggeturnering.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/0j9a2402.jpg

Skuespilleren har i mange år arbejdet på sin baghånd – og træningen er ved at give pote. Foto: Image Point

- Det gik helt vildt dårligt, og jeg tror, at det eneste, der lykkedes, det var at tale med hende. Ej, det var helt vildt sjovt, fortalte Mads dengang.

Her afslørede han også, hvilke udfordringer han har med ketsjeren.

- Mit mål er at få en rigtig god baghånd snart. Ellers har jeg ikke så mange mål, afslørede han.

Kendte ketsjervenner

Mikkelsen er heller ikke i tvivl om, hvad hans styrke er på tennisbanen.

- Jeg er megahurtig. Og så har jeg spillet bold hele mit liv.

- Men så er der lige dét der med teknikken – det må komme senere, røbede Mads.

Også hans kone, Hanne, er vild med tennis, og parret har tidligere overværet turneringer sammen, ligesom de er blevet spottet i kamp mod Peter Mygind og hans kone, Lise Mühlhausen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/0j9a2389.jpg

Mads ejede banen, men er tidligere blevet slået til plukfisk af tennisstjernen Venus Williams. Foto: Image Point

Elsker mallorca

På Mallorca var Mads Mikkelsen desuden en fast modstander til Bent Fabricius-Bjerre, der elskede at spille mod Mads, ligesom også Lis Sørensen var med på det hold.

Mads og Hanne faldt for mange år siden pladask for den spanske ferieø – og for syv år siden investerede de et større millionbeløb i et toetagershus, som de opholder sig i, så ofte de kan.

Sponsoreret indhold