Se billederne: Irina Olsen har Carl Knast med til event

LÆS OGSÅ: Amanda Sascha og Mads Olinius om forældreskabet: - Jeg har fået rander under øjnene
Lørdag aften er der Airtox Dominance 5.0 - som er et MMA-event - i KB Hallen på Frederiksberg.
Og her har influencer og blogger Irina Olsen, 38, en speciel person med.
Hun har nemlig den yngre musiker Carl Knast med, som influenceren tilsyneladende er meget tæt med.


Irina Olsen og Carl Knast undgik at blive fotograferet sammen på den røde løber, men i hallen til det store event sidder de nu altså sammen. Side om side.
På den røde løber havde influenceren sin lillebror med, som også sidder i KB Hallen og overværer kampsporteventet.
Hverken Irina Olsen eller Carl Knast har i skrivende stund bekræftet, at de er i et forhold.
Nytårsaften delte den kendte influencer et billede af sig selv med musikeren med teksten "Godt nytår everybody".
At dømme ud fra billedet er de efterhånden et ret fasttømret par. Før årsskiftet lagde Irina da også et billede op fra en romantisk juletur til Hotel Sørup Herregaard.
Foran et pyntet juletræ stod hun tæt med Carl og skrev: "Time off med min vampyr."
Carl Knast er blevet en fast del af Irinas sociale medier, men når spørgsmålene om et forhold melder sig, er hun fortsat tavs.
