
Afslørende billede fra Irina Olsen: Mere end bare hyggevenner
LÆS OGSÅ: Bekræfter hun det her?
Irina Olsen er klar til at se fremad i 2026.
Nytårsaften delte den kendte influencer nemlig et kærligt billede af sig selv og den yngre musiker Carl Knast med teksten "Godt nytår everybody".
At dømme ud fra billedet er de efterhånden et ret fasttømret par. Før årsskiftet lagde Irina da også et billede op fra en romantisk juletur til Hotel Sørup Herregaard.
Foran et pyntet juletræ stod hun tæt med Carl og skrev: "Time off med min vampyr."

Carl Knast er blevet en fast del af Irinas sociale medier, men når spørgsmålene om et forhold melder sig, er hun fortsat tavs.
SE og HØR har flere gange forsøgt at få en kommentar - uden held.
De forelskede billeder står i skarp kontrast til den krise, Irina i løbet af 2025 satte ord på efter bruddet med Morten "Faustix" Olsen.
- Det var først, da jeg nåede det her punkt, hvor der var ikke mere håb tilbage, og jeg havde fuldstændig mistet mig selv, sagde hun og beskrev, hvordan hun i årevis havde tilsidesat sine egne behov for at holde sammen på familien.

Hun fortalte om en hverdag, hvor hun langsomt forsvandt i rollen som den, der tog sig af alt det praktiske, mens hendes egne drømme gled i baggrunden.
Først da hun ikke længere kunne genkende sig selv i spejlet, tog hun beslutningen.
Morten flyttede ud af huset, der nu er solgt. På Instagram satte Irina selv ord på bruddet således:
"Jeg lukker døren efter mig og ud af denne rolle."
"Rollen, som kvinden der næsten forsvandt."
Om Carl Knast ender som den store kærlighed eller et skridt på vejen, kan kun tiden vise. Men én ting er tydelig: Irina smiler igen, og denne gang virker det ægte.
