Kendte8. august 2022

Se billederne: Her skal Christian og Isabella gå

Der er markante forskelle på de skoler, som kronprinsparrets ældste børn snart begynder på - læs alt om skolerne her

Fra stenbro til havkig

LÆS OGSÅ: Derfor valgte Frederik og Mary dem

Efter voldsom kritik af Herlufholms Skole og Gods har kronprinsparret besluttet, at deres to ældste børn alligevel ikke skal gå på skolen i det kommende skoleår.

Det betyder, at både prinsesse Isabella og prins Christian skal vænne sig til nye omgivelser og kammerater på deres nu to nye skoler.

Nemlig Ingrid Jespersens Gymnasieskole til Isabella og Ordrup Gymnasium til Christian.

Og der er både visuelt og indholdsmæssigt forskel på skolerne, som man blandt andet kan se på billederne i toppen af denne artikel.

For mens Christian kan se frem til et ophold i det mere passende og fornemme Charlottenlund med havadgang og skønne villaer i nabolaget, må Isabella bliver på stenbroen.

Dog den fineste af stenbroerne i København, nemlig Østerbro. I hvert fald hvis man spørger beboerne selv, naturligvis.

Du kan herunder læse alt om de to skoler.

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella ses her sammen med sin lillebror, prins Vincent, mens de hepper ved målstregen til 5 km løbet under Royal Run 2022 i København.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

* Ingrid Jespersens Gymnasieskole er en privatskole med både grundskole og gymnasium.

* Skolen blev grundlagt i 1894 af Ingrid Jespersen, der beskrives som en foregangskvinde, som ønskede at give unge kvinder en mulighed for at uddannelse sig og dermed blive selvstændige og mere uafhængige.

* Skolen begyndte som en pigeskole og var blandt de første skoler i København, som tilbød piger en studentereksamen.

* Siden 1800-tallet har Ingrid Jespersens Gymnasieskole fulgt elever hele vejen fra skolestart til studenterhuen efter 3.g.

* I dag går der både drenge og piger på skolen.

* Skolen, der ligger tæt på Trianglen på Østerbro i København, frasiger sig at være en elitær skole, men er i stedet en skole med "et højt fagligt niveau".

* Derudover fokuserer skolen også på at skabe "et rummeligt og omsorgsfuldt miljø for alle børn" med fokus på tolerance og demokrati.

Prins Christian
Prins Christian krydser målstregen efter 10 km under Royal Run 2022 i København og på Frederiksberg.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

* Ordrup Gymnasium er et offentligt gymnasium, som ligger i Gentofte Kommune i Nordsjælland.

* Skolen blev stiftet i 1873 af H.C. Frederiksen i en villa i Ordrup og var tænkt som et opgør med "stivnede og autoritære skoleformer".

* Således kom skolen i Ordrup til at stå for en lang række nyskabelser i det danske skolevæsen. Det gjaldt blandt andet fællesundervisning af drenge og piger, vægt på friluftsliv og sport samt tæt samarbejde med forældrene.

* Skolen huser i dag omkring 800 elever fra 1.g til 3.g.

* Hvert år laves der trivselsmålinger, og ifølge skolen har høj trivsel blandt eleverne været afgørende siden skolens oprettelse. Allerede i 1873 talte H.C. Frederiksen om "det levende barn", som skal trives i sin skolegang.

* Gennemsnittet af eksamensresultaterne for skolens afgangselever lå for skoleåret 2020/2021 på 8,0. Landsgennemsnittet er 7,7.

* Ordrup Gymnasium var også et af de nordsjællandske gymnasier med såkaldte puttefester, som også blev omtalt i medierne i 2018, hvor udvalgte elever bliver inviteret til at servere for de ældre elever. Gymnasiet tog dog dengang stærkt afstand fra festerne, som foregik i private sammenhænge.

Sponsoreret indhold