Kendte7. august 2022

Valget er faldet: Her skal Christian og Isabella gå i skole

Har fundet nye skoler efter Herlufsholm blev droppet - det betyder, at søskendeparret nu skilles fra hinanden, hvilket slet ikke var planen
Det royale søskendepar mister muligheden for at gå på samme skole. Det var ellers planen på Herlufsholm. Nu placeres de i stedet på to skoler.
Det royale søskendepar mister muligheden for at gå på samme skole. Det var ellers planen på Herlufsholm. Nu placeres de i stedet på to skoler.
 Foto: Lars H. Laursen

Efter at kongefamilien har droppet planer om skolestart på Herlufsholm, skal prins Christian efter sommerferien begynde i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte.

Prinsesse Isabella skal begynde i 9. klasser på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København. Det oplyser Kongehuset søndag eftermiddag i en kort pressemeddelelse.

"Efter Kronprinsfamiliens overvejelser i løbet af sommeren er der taget beslutning om det kommende skoleår."

"I det nye skoleår starter Hans Kongelige Højhed Prins Christian i 2.g på Ordrup Gymnasium i Gentofte og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København."

Kongehuset frabeder sig samtidig, at pressen møder op, når de to kongelige begynder på deres nye skoler:

"Der vil ikke være fotomulighed i forbindelse med skolestarten."

"Det håber vi, at alle medier vil respektere."

Massiv kritik skiller dem ad

Kronprinsparrets børn skulle være begyndt sammen på Herlufsholm, hvor prins Christian i forvejen gik.

Men kort før sommerferien meddelte kongehuset, at de ikke skulle gå der alligevel, efter at der har været massiv kritik af skolen.

Kritikken kommer blandt andet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som har lavet en foreløbig vurdering af trivslen på skolen.

Sponsoreret indhold