Kendte29. august 2022

Se billederne: Er Bradley Cooper og Irina Shayk sammen igen?

Hollywoodhugget Bradley Cooper er spottet på hed ferie med eks Irina Shayk.
Feriebilleder af Irina Shayk og Bradley Cooper har sat gang i spekulationerne. 
Feriebilleder af Irina Shayk og Bradley Cooper har sat gang i spekulationerne.
 Foto: Ritzau Scanpix/zz/XPX/STAR MAX/IPx

Har Bradley Cooper og Irina Shayk genantændt den gamle flamme?

En serie nye feriebilleder har i den grad sat gang i spekulationerne. Eksparret, som har datteren Lea på fem år, er lige nu på ferie sammen.

Og selv om det er meget oppe i tiden at tage på ferier med sin eks og fælles børn - helt platonisk, så tyder noget alligevel på, at kemien mellem det tidligere par stadig står gnister.

Du kan se familieferiebillederne, hvis du bladrer i opslaget herunder:

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Iført bikinitop, fiskenetnederdel og et stort smil læner modellen sit hovedet kærligt over mod eksgemalen. Og nærmest symbolsk bærer hun et par hjerteformede solbriller.

Og hvor holder hun dog sin hånd? Ved siden af står Bradley med et ligeså stort smil og et par badeshorts, der afslører en veltrænet krop.

På et af de andre fotos poserer den russiske skønhed i hvid crop top og bikinitrusser i et stort hjerte, der er tegnet i sandet på stranden.

"The silver lining's playbook"-stjernen og modellen gik fra hinanden i juni 2019 efter at have datet i fire år. Dengang beskyldte Irina sin daværende mand for at have en affære med Lady Gaga, som han spillede over for i "A star is born".

Siden har de oparbejdet et godt forhold til hinanden og et ditto samarbejde om datteren. Så godt, at de nu tager på familieferier sammen.

Så hvem ved ... Måske brænder den gamle flamme stadig.

Sponsoreret indhold