
Se alle billederne: Hjemme hos Eric Idle
Hjemme hos Eric Idle
Efter 18 år skal Monty Python-stjernen Eric Idle, 80, og hustruen, Tania Kosevich, nu sige farvel til deres spansk-inspirerede villa i Hollywood Hills, Los Angeles.
Den britiske komiker har nemlig solgt boligen til en anden brite: galleriejeren India Rose James. Hun betalte 44 millioner kroner for herligheden, og det er næsten 34 millioner kroner mere, end Eric Idle og hustruen selv gav, da de købte ejendommen i april 1995 af musikeren Mike Oldfield.

Den 650 kvadratmeter store villa fra 1930 i tre plan indeholder fire soveværelser, et par kontorer samt hele seks badeværelser.
Derudover byder huset bl.a. på en vinkælder, swimmingpool, spabad og en petanque-bane.
Eric Idle afslørede sidste år, at han har været ramt af kræft i bugspytkirtlen.
- For omkring tre år siden var jeg ekstremt heldig: Jeg blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen, fortalte han i magasinet Time og uddybede:
- Heldig? En af de mest dødelige former for kræft, hvordan i alverden var det heldigt? Fordi det blev fundet meget tidligt.
Se den imponerende villa i galleriet øverst i artiklen.

