Kendte28. juni 2023

Hjemme hos Julia Fox

Kanye Wests ekskæreste har netop betalt 20 millioner kroner for et byhus i det førhen så berygtede kvarter

Hjemme hos Julia Fox

LÆS OGSÅ: Bor med mus og bunker af rod: Julia Fox viser rundt i sin lejlighed, og internettet er i chok

Harlem var tidligere mest kendt som et fattigt område med slum, bander og kriminalitet.

Men i de senere år er området blevet cool at besøge for turister, og flere velhavere har også valgt at bosætte sig i New York-kvarteret.

Blandt dem er nu skuespilleren og modellen Julia Fox, som de fleste nok kender mest for hendes blot månedlange forhold til den bipolare rapper Kanye West.

Italiensk/amerikanske Fox har dog også gang i en scenekarriere, og hun blev nomineret til en Breakthrough Actor Award ved Gotham Awards 2019 for ”Uncut Gems”.

Julia Fox
Julia Fox, 33, kan godt finde smilet frem, for hun har lige købt nyt hus i byen der aldrig sover: New York. Hun kan flytte ind med sin nu toårige søn, Valentino, som hun har med sin eksmand, Peter Artemiev.
 Foto: Ritzau Scanpix

Penge har Julia Fox i hvert fald nok af, for hun har lige betalt 20 millioner kroner for dette byhus i Harlem, som breder sig over 441 kvadratmeter.

Bygningen er fra 1888, og den har siden været igennem flere renovationer, selv om det oprindelige udtryk er bevaret.

Spotpris

Her er syv værelser og en privat baggård, og så er der kælder på hele 110 kvadratmeter.

20 millioner lyder måske af meget, men huset må siges at være et tilbud, når man tænker på de mange kvadratmeter, og priserne i Harlem er da også 25 procent under de omkringliggende kvarterer på Manhattan.

Fox har skrevet og instrueret kortfilmen ”Fantasy Girls” om en gruppe teenagepiger, der er involveret i sexarbejde, og hun poserede selv for den sidste nøgenudgave af Playboy i 2015.

Se det imponerende byhus i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold