Kendte5 timer siden

Sarah Zobel køber millionvilla igen-igen: Tilbage til Whiskeybæltet

I december flyttede Sarah Zobel i lejlighed i hjertet af København, men nu har jetset-psykologen købt villa nordpå
Sarah Zobel
Sarah Zobel
 (Foto: Mikael Rieck)

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas i tvivl: Fik mavepuster, da han mødte Ingrid

Efter et smut i Spanien vendte Sarah Zobel i efteråret hjem til Danmark og købte i den forbindelse en lejlighed i hjertet af København.

Nu har den tidligere model angiveligt fået nok af det pulserende byliv.

Et opslag i Tingbogen viser således, at hun har købt villa i Skovshoved i Charlottenlund. Fru Zobel vender dermed hjem til Strandvejen.

Det lyder som en opgradering fra bylivet, hvor hun pt. kan brede sig i en 114 kvadratmeter stor femværelses, men der er altså tale om en strandvejsvilla af lidt mere beskeden karakter.

Det røde strandvejshus, som er bygget i 1914, fordeler sine 105 kvadratmeter på fem værelser.

Men er der så i det mindste god udsigt, tænker du måske.

Heller ikke.

Villaen ligger på den kedelige side af strandvejen, hvor man i stedet for at kunne nyde morgenkaffen, mens man kigger ud over Øresund, kan kigge på de boliger, der ligger på kystvejen med havudsigt.

Prisen på denne lidt undervældende herlighed er svimlende 12,9 mio. kr. Hun overtager ejendommen 1. juli.

Det er ikke ret mange måneder siden hun betalte 8,5 mio. kr. for førnævnte lejlighed. Om hun vil sælge den, er ikke til at vide, den er dog ikke på markedet endnu.

Sponsoreret indhold