Kendte7 timer siden

Gustav Salinas i tvivl: Fik mavepuster, da han mødte Ingrid

Mødet med den tidligere husejer har nu fået den 34-årige realitystjerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden renoveringen skydes i gang
Sladderministeriet eps. 26Gæst: Gustav SalinasVært: Nicklas Erik Lagerstorf
Gustav Salinas er blevet helt i tvivl om, hvor meget han skal ændre på den gamle villa på Frederiksberg.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Fra sommeridyl til storbydrøm: Gustav Salinas kaster sig ud i endnu et husprojekt

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Gustav Salinas har længe været skråsikker på, at han skulle totalrenovere sin nyerhvervede villa på Frederiksberg, men nu er han pludselig kommet i tvivl.

Det skriver han i et langt opslag på Instagram.

Forklaringen skal findes i, at den 34-årige realitystjerne og bolighaj har mødt Ingrid, som er den tidligere ejer af huset. Hun har boet i Frederiksberg-herligheden i 65 år, og hendes historie om huset har rørt Gustav Salinas dybt.

- Jeg har ikke sovet i nat. Jeg har vendt og drejet mig. Tænkt, hvordan skal jeg gribe det her an. Det nemmeste ville være at rive det hele ned og starte forfra. Men, så sad jeg der med Ingrid. Hun fortalte om sit liv. Om minderne. Om børnefødselsdage i stuen, om juleaftener foran brændeovnen og om den dag hun sagde farvel til sin mand der aldrig kom hjem igen.

- Og så kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke bare slette alt det. Jeg kunne ikke rive hendes historie ned med en gravko, lyder det fra Gustav Salinas.

Da købsaftalen gik igennem i marts, havde piben ellers en anden lyd. Her fortalte Gustav Salinas, at "alt skulle laves" i huset.

- Nye vinduer, nye døre, nye gulve, gulvvarme, køkken, lave nyt badeværelse, lave walk-in closet… Alt skal laves, sagde han dengang til SE og HØR.

Men i stedet for at rive alt ned vil Gustav Salinas nu forsøge at bevare og forbedre villaen.

- Hvad nu hvis jeg kunne forene historien med fremtiden, bevare sjælen i huset, men give det nyt liv. Og hvad nu hvis jeg kunne gøre det på en måde, hvor vi samtidig passer bedre på den verden, vi bor i. Måske jeg kan lave den smukkeste villa på Frederiksberg, men bæredygtigt.

- Et sted hvor historien får lov at leve videre, men i nye rammer. Hvor man tænker, wow, dét dér, det er både smukt, klogt og med hjertet det rette sted.

Hvordan Gustav Salinas helt konkret vil gøre det, ved han endnu ikke. Men en ting er sikkert: Han er ikke bange for at kaste sig ud i et nyt projekt.

- Jeg ved det ikke. Jeg er bange. Jeg er spændt. Jeg føler mig som Pippi der siger, det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert. Men én ting ved jeg, jeg elsker at kaste mig ud i noget jeg ikke har prøvet før. Jeg elsker at skabe, bygge, drømme. Og jeg elsker at gøre det på min måde, skriver han.

Gustav Salinas købte huset til 10,5 millioner kroner i marts, og han overtager det 1. september.

Det er bestemt ikke hans første boligkøb. Iværksætteren ejer således boliger for mange millioner, og det kan du læse mere om i artiklen HER.

Sponsoreret indhold