Kendte16. september 2020

Sarah Grünewald raser over ungdommen: - De er så pissedårlige til at holde afstand

Den smukke tv-vært langer nu ud efter de unge danskere, som på trods af stigende smitte og yderligere restriktioner holder privatfester i stor stil
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Okay, sukker Sarah Grünewald, og trækker sit mundbind af for at gå i gang med en god gammeldags voksen-skældud på sin Instagram-story.

Herefter fortæller hun først, hvordan hun på sin tur til Spanien oplevede coronaregler, håndsprit, mundbind på restauranterne og lignende. Og hvordan hun faktisk ikke har noget imod det.

- Det her mundbind, det har jeg det fint med. Da vi var i Spanien skulle vi have det på, når vi var på restaurant, og jeg vænnede mig til det. Når man går på toilettet, har man det på, og når man sidder ned og spiser, tager man det af, slår hun fast, før hun tager en dyb indånding.

Hvorfor det til gengæld er restauratørerne, der nu igen skal betale med begrænsede åbningstider og andre restriktioner, det forstår Sarah Grünewald ikke.

Eller, det gør hende i hvert fald tydeligt rasende.

- Når det bare buldrer derudaf med privatfester, at de (de unge red.) opfordres til at lade være. Prøv og hør, venner, vi er nødt til at tage fat i vores unge mennesker, for så må de fucking stramme tøjlerne, og lade være med at gå ud og sætte sig i Kongens Have. De er så dårlige til at holde afstand, lyder det sammenbidt fra tv-værten.

Ikke pisseligeglad

På et pressemøde tirsdag opfordrede Sundheds – og ældreminister Magnus Heunicke danskerne – og især de unge – til at skrue ned for de sociale kontakter i efteråret.

I mens fik restaurationsbranchen og nattelivet endnu en gang helt konkrete regler, som var til at tage og føle på.

Fra torsdag skal barer og restauranter lukke senest klokken 22, ligesom der skal bæres mundbind, så længe man som gæst ikke sidder ned og spiser eller drikker.

Den 36-årige ”Vild med dans”-vært nævner til slut i sin harmdirrende opsang, at hun er ked af, at det nu igen er gode folk i den specifikke branche, der skal begrænses.

- Jeg er ikke pisseligeglad. Men det gør mig ondt på mine bekendtes vegne og alle dem, jeg ikke kender, der lige nu betaler big time prisen for de her nye tiltag, der kommer. Jeg synes, det er frygteligt, siger hun.

https://imgix.seoghoer.dk/copy_of_20200127_dm_charity_catwalk_2020_212.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Sarah Grünewald er mildest talt ikke imponeret over de unge danskeres evne til at holde afstand og droppe festerne (Foto: Dan Mariegaard)

Flere andre inden for nattelivet, kulturen og restaurationsbranchen har efter regeringens udmeldinger i går udtrykt frustration.

Det gælder blandt andre barkongen Adam Falbert, der mener, det er umuligt at drive virksomhed under de nye vilkår.

Mens Umut Sakarya kalder restriktionerne for ”meningsløse” og ”tilfældige”.

Sponsoreret indhold