Sara Maria Franch-Mærkedal mærket efter fars død: Fik fysiske symptomer
- Mit hjerte græder, skrev Sara Maria Franch-Mærkedal i september.
Hun havde netop taget en sidste afsked med sin far Seid. Gennem længere tid havde han kæmpet med helbredsproblemer og var både nyresyg, lungesyg, hjertesyg og led af diabetes.
Til sidst måtte han på hospice, hvor han tilbragte den sidste tid.
LÆS OGSÅ: Sara Maria Franch-Mærkedahls far er alvorligt syg: Nu hylder hun ham
I podcasten "Når kroppen bliver til psykologi" sætter hun ord på det enorme tab og fortæller, at hun ikke blot er mentalt mærket af sorgen over sin fars død.
- Jeg kan helt klart mærke en masse fysiske symptomer, som jeg også kan genkende fra min angstperiode. Jeg har sågar været til hjertelæge for at få tjekket, om jeg har det, der hedder Broken Heart Syndrome, fortæller Sara Maria.
- Jeg havde så uregelmæssig hjerterytme og så høj puls, at min egen læge også blev bekymret, tilføjer hun.
Undersøgelserne viste til al held, at hun ikke fejlede noget. Men den uregelmæssige hjerterytme er der endnu, og hun er meget generet af det, fortæller hun.
Sorgen er der også. Det er en evig følgesvend, som hun fortsat er ved at lære at leve side om side med.
Ligesom i hendes angstfyldte perioder går hun nu rundt med en følelse af at blive kvalt - en følelse af ikke at få nok ilt til hjernen. Og så har sorgen også sat sig på hendes ellers altid gode humør.
- Jeg kan faktisk mærke, når jeg kommer hjem om aftenen, at jeg har fået en følelse, jeg normalt aldrig har ejet, og det er sådan en lidt vred følelse. Jeg går rundt og er en lille smule sur derhjemme om aftenen, og det er en virkelig ubehagelig følelse, for jeg er absolut ikke et særligt surt menneske normalt, fortæller hun og tilføjer:
- Og jeg kan faktisk også godt få lidt ondt af mig selv, for man skal bare tilbage til livet kort tid efter.
Hun udretter de samme ting, som hun plejer. Fungerer i den samme hverdag som før på samme hastighed som før. Og det er dér, selvmedlidenheden sætter ind. Fordi hun er udmattet af sorg, men ikke har mulighed for at trække i bremsen.
- Og i stedet for at sætte mig ned og græde, som jeg ikke føler, jeg kan - i hvert fald ikke hele tiden, så bliver jeg i stedet lidt skarp og virker lidt sur i det, forklarer hun.