Kendte5. april 2023

Sara Maria Franch-Mærkedahls far er alvorligt syg: Nu hylder hun ham

Den tidligere TV 2-vejrvært er yderst påvirket af farens sygdom
Sara Maria Franch-Mærkedahls far er alvorligt syg. Ny hylder hun ham. nbsp;
Sara Maria Franch-Mærkedahls far er alvorligt syg. Ny hylder hun ham.
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I februar fortalte hun, at hun stoppede som vejrvært på TV 2.

– Efter flere år som fastansat hos TV 2, har jeg besluttet at opsige min stilling og bliver fra 1. marts freelance, skrev hun blandt andet i opslaget.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før Sara Maria Franch-Mærkedahl fandt sig et nyt job – at varetage pressearbejde for Cirkus Arena.

Sara Maria er vokset op i cirkusverdenen, og vendte altså hjem til manegen.

Det er også igennem cirkusverdenen, hun har et helt særligt bånd til sin far, Seid Mærkedahl Cuchillo.

En far, der er alvorligt syg. Det fortæller hun til B.T., hvor hun også åbner op om, at det nye job bestemt har noget med hendes far at gøre.

– Det er dejligt, at jeg er kommet tilbage til cirkus, for så kan jeg på en eller anden måde hylde ham, siger hun ifølge B.T.

Hun fortæller, at faren er nyresyg, lungesyg, hjertesyg og har diabetes.

– Det er hårdt at én, som man har været så knyttet til, er så syg, siger hun.

81-årige Seid Mærkedahl Cuchillo er født i Iran, hvor han som ung udviklede interesse for cirkusverdenen og kom i lære hos en cirkustrup. En interesse og passion han deler med sin datter.

Hun fortæller, at hun frygter, at hendes far ikke har så lang tid igen, men at hun tror, han er glad for, at hun er vendt tilbage til cirkusbranchen.

Sponsoreret indhold