Kendte29. februar 2024

Sara Maria Franch-Mærkedahl i voldsomt fald: Brækkede næsen

I sidste uge gik det galt for den tidligere TV 2-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl, da hun i et fald endte med at komme slemt til skade
Interview med tv-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl. –
Den tidligere vejrværk Sara Maria Franch-Mærkedahl viser flere billeder frem på Instagram, efter hun i sidste uge var ude for et uheld.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Skuespillerinde Hunter Schafer anholdt

En brækket næse og et blåt øje.

Det lyder egentlig mest som efter en tur på den københavnske vestegn i de sene nattetimer, men det var desværre bare udfaldet for den tidligere vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl, der kom ud for et uheld i sidste uge.

Det fortæller den mørkhårede tv-darling i et opslag på Instagram, hvor hun lægger flere billeder op af de umiddelbart voldsomme skader.

En brækket næse og et blåt øje er da heller ikke at kimse ad, men umiddelbart virker det til at den tidligere vejrvært er ved godt mod.

'W a u w F o r E n U g e … … Jeg faldt desværre lidt uheldigt i sidste uge…,' skriver Sara Maria til opslaget, hvor hun har uploadet syv billeder af forløbet med den brækkede næse.

'1. Billede af mig efter den brækkede næse netop er blevet sat på plads. 2. Billede fra skadestuen lige efter det var sket og ikke lignede noget særligt.'

SE BILLEDERNE I OPSLAGET HERUNDER:

Sara Maria fortæller samtidig i opslaget, at frakturen på næsen ikke blev opdaget med det samme – hun blev derimod kontaktet af lægen fra Bispebjerg Hospital, som kunne fortælle hende den kedelige nyhed.

Siden har hun fået sat næsen på plads, og fredag burde hele den kedelige oplevelse være fortid, skriver hun.

'Heldigvis skal det gule stads i næsen ud i morgen, og så ser det forhåblig lidt mere “normalt” ud og alt burde være lige efter planen'.

Sara Maria Franch-Mærkedahl afslutter opslaget med at fortælle, at hun ikke har yderligere kommentarer til sit uheldige fald i sidste uge – men at hun i stedet sender varme tanker til alle.

Sponsoreret indhold