Kendte7. oktober 2021

Sara Blædel køber lystgård

Forfatteren samler på både bøger og ejendomme - seneste opkøb er en lystgård i Nordsjælland.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blaedel.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Tal lige om en kvinde, der nægter at slå rødder.

Krimiforfatteren Sara Blædel har netop føjet endnu en bolig til listen over den lange række af ejendomme, som hun de seneste år har investeret sine millioner i.

Denne gang har Sara Blædel betalt 6,5 mio. kroner for en lystgård - eller er det et potentielt gerningssted for en blodig forbrydelse i en af Blædels kommende krimier?

https://imgix.seoghoer.dk/sara_blaedel_lystejendom_fredensborg_google_maps.jpg
 Foto: Google maps

Sara Blædels landsted er nabo til et stort skovstykke. (Foto: Google Maps)

I hvert fald er Blædels landsted en oplagt kulisse til en gyser, idet ejendommen ligger op til en stor mørk skov - afsondret fra naboer.

Råb om hjælp fra denne øde lokation vil ikke blive hørt af andre end de mus, der samtidig med at frosten sætter ind begynder at søge væk fra markerne og ind mod husene.

57-årige Sara Blædels landsted består af 168 kvm. bolig og et erhvervsareal på næsten samme størrelse.

Grunden er på 51.798 kvadratmeter - det svarer til otte fodboldbaner.

Sara Blædel har i mange år ført en nomadetilværelse. Den traditionelle villa i Virum blev prøvet af med eksmanden Lars. I en periode valgte Blædel at bo i New York og på et tidspunkt var det et kartoffelrækkehus nær søerne i København, der var sagen.

Skulle Sara Blædel få behov for lidt storby-vibes, så har hun fortsat nøglerne til hele to lejligheder i Københavns indre by - købt for knap 20 mio. kr. indenfor de seneste tre år.

Endelig er den flittige forfatter også ejer af et par sommerhuse i Hornbæk - købt for totalt 13 mio. kr. i løbet af de seneste fem år.

Sponsoreret indhold