Kendte24. august 2020

Sara Blædel: Storspiller

Krimidronningen Sara Blædel satser enorme beløb på ejendomsmarkedet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sd-21135.jpg
 Foto: ALL OVER

Krimidronningen Sara Blædel har igennem flere år investeret enorme beløb i eksklusive boliger.

Senest har Sara Blædel, som er en af Danmarks bedst sælgende forfattere, købt en herskabslejlighed ganske tæt på Amalienborg.

Ikke nok med det.

Blædel bliver nabo til ejendommen, som dronning Margrethe med mellemrum fejrer nytår i.

Majestætens gode venner og fortrolige Joen Bille og Bente Scavenius er ofte værter, når champagnepropperne springer og fyrværkeriet antændes i Lille Strandstræde mellem Nyhavn og Amalienborg - og Margrethe har igennem mange år været fast gæst ved nytårsfesterne.

https://imgix.seoghoer.dk/sara_blaedel_lille_strandstraede_22_googlemaps.png
 Googlemaps

Sara Blædels nye bolig ligger i rødstensejendommen. Til højre ejendommen hvor dronning Margrethe fejrer nytår. (Foto: Googlemaps)

56-årige Sara Blædel får nu mulighed for at følge dronningens nytårsaftener på allertætteste hold.

Blædel har betalt ikke mindre end 13 mio. kr. for sin nye 1. sals herskabslejlighed, der er på hele 221 kvm. Hun har således betalt en million kroner mindre end udbudsprisen på 14 mio. kr.

Sara Blædel er storspiller på boligmarkedet. Hun købte for et par år siden en 101 kvm. stor lejlighed i det centrale København. Den betalte hun 6.950.000 kr. for og hun ejer den stadig.

Desuden har hun købt en lejlighed på Østerbro til sønnen Adam. Den kostede 2.795.000 kr. og blev senere overdraget til Adam til familiepris.

I 2015 købte Blædel en feriebolig i Hornbæk for 1.750.000 kr.

Året efter, i 2016, betalte krimidronningen 11.325.000 kr. for et andet sommerhus i nærheden.

I år har hun købt sit tredje sommerhus i Hornbæk. 71 kvm. for 1.650.000 kr.

Sara Blædel er således ejer af tre sommerhuse i Nordsjælland samt to dyre Københavner-lejligheder.

Blædels danske boligsamling har en værdi på omkring 35 mio. kroner.

Sponsoreret indhold