Kendte8. august 2021

Sara Blædel: Farvel gris

Forfatteren Sara Blædel har skilt sig af med fritidsbolig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blaedel.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Forfatteren og boligspekulanten Sara Blædel kommer ikke længere til at høre toget Grisen drøne forbi i baghaven.

Den 56-årige krimiforfatter har nemlig solgt sommerhuset i Hornbæk.

Den kun to år gamle feriebolig på 53 kvadratmeter, som ligger klemt inde mellem den trafikkerede Nordre Strandvej og et jernbanespor, der virker som korridor for lokalbanen Grisen, blev solgt for 2,5 millioner kroner.

Da Sara Blædel i 2015 købte ejendommen, var prisen 1.750.000 kroner. Til gengæld fik hun et jernbanespor i baghaven. Naboskabet med DSB fik i 2017 Helsingør kommune til at bede Blædel om at beskære bevoksningen omkring sin grund, idet hækken dels generede forbipasserende, dels var den til fare for trafiksikkerheden, idet den dækkede for skiltningen ved den nærliggende baneoverskæring ved Kildekrogen Trinbræt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blaedel_1.png
 (Foto: Google Maps)

Forfatteren lod dette hegn opføre omkring sommerhuset, da hun fik kommunen på nakken. (Foto: Google Maps)

Sara Blædel lod herefter et fast hegn opføre omkring ejendommen, som nu er solgt.

Når forfatteren fremover besøger Hornbæk, kommer hun ikke til at stå uden tag over hovedet. Hun ejer nemlig to andre sommerhuse i det nordsjællandske ferieresort. Det ene betalte hun i 2016 hele 11.325.000 kroner for. Det andet købte hun sidste år for 1.650.000 kroner.

Sponsoreret indhold