Kendte8. oktober 2020

Sangerinde Meghan Trainor er gravid

Den står snart på ren babylykke hjemme hos Meghan Trainor, 26, og skuespillergemalen Daryl Sabara, 28
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan_trainor_0.jpg
 (Foto: MEGA)

En verserende coronapandemi står ikke i vejen for lykkelige stunder hjemme hos ”All About That Bass”-sangerinden Meghan Trainor, der snart skal være mor for første gang.

Det afslører hun i et Instagram-opslag:

- I ved alle sammen, hvor længe jeg har ønsket det her. Daryl Sabara og jeg er så lykkelige og spændte på at møde denne lille cutie tidligt næste år. VI ER GRAVIDE, skriver hitsangerinden til sine mere end 11,3 millioner følgere på Instagram og deler et billede fra en scanning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er dog ikke kun Meghan Trainor, der deler den søde nyhed med hele Instagram. Også gemalen deler selvsamme scanningsbillede med teksten:

- Jeg elsker dig Meghan Trainor, og jeg kan ikke vente med at starte en familie sammen med dig.

Meghan Trainor og Daryl Sabara blev gift tilbage i december 2018 på sangerindes 25-års fødselsdag.

- Det er begyndelsen på et fantastisk, nyt liv. Jeg har fået meget mere, end jeg har ønsket mig, fortalte Meghan dengang.

Og med et vaskeægte vintervidunder på vej, må det siges netop at være et fantastisk liv. Særligt, når Meghan Trainor således ikke lægger skjul på, at hun længe har ønsket sig at blive mor.

Sponsoreret indhold