Hollywood23. december 2018

Har giftet sig med barnestjerne

Meghan Trainor blev gift med skuespilleren Daryl Sabara på sin 25 års fødselsdag i går
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega320987_001.jpg
 Foto: MEGA

Sangerinden Meghan Trainor er blevet gift med skuespilleren Daryl Sabara.

Brylluppet foregik på hendes 25 års fødselsdag i går.

Det skriver amerikanske People.

- Det er begyndelsen på et fantastisk, nyt liv. Jeg har fået meget mere, end jeg har ønsket mig, fortæller Meghan til People.

Også gemalen Daryl Sabara, der blev verdenskendt i filmen "Spy Kids", da han var bare ni år gammel, er ovenud lykkelig.

- Jeg er den heldigste fyr i verden, siger han til People.

Artiklen fortsætter efter billedet

Brylluppet fandt sted i parrets have i Los Angeles.

Her havde de inviteret 100 af deres nærmeste familie og venner til en lille, men hyggelig ceremoni.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega204567_174.jpg
 Foto: MEGA

Meghan Trainor har ofte gemalen Daryl Sabara med på den røde løber. (Foto: MEGA)

Meghan Trainor og Daryl Sabara mødte hinanden for første gang i 2014, men det var først to år senere, at de blev kærester.

Det var da deres fælles veninde, skuespilleren Chloë Grace Moretz, legede Kirsten Giftekniv og førte dem sammen.

Parret blev forlovet i december sidste år, da Daryl valgte at fri til Meghan under en familietur til Palm Springs. Han friede foran hele Meghans familie.

Forholdet til Daryl er inspirationen for Meghans tredje album, der bliver udgivet til næste år.

Sponsoreret indhold