Kendte 5. maj

Sandheden er afsløret: Derfor er Kanye West i virkeligheden vred på Kim Kardashian

Den 41-årige “The Kardashian”-stjerne søgte om skilsmisse fra sin rappergemal i februar sidste år. Det var dog først mange måneder senere, der for alvor opstod koldt luft mellem det tidligere powerpar
(Foto: MEGA)

Inkarnerede fans af Kardashian-klanen husker stensikkert Kim Kardashians rolle som gæstevært i “Saturday Night Live” i oktober måned sidste år.

Komiker Pete Davidson er som bekendt vært på showet – og de to turtelduers kærlighedshistorie startede med et uskyldigt kys, undervejs i showet, iført Aladdin- og Jasmin-kostumer.

Siden sketchen har de to været noget nær uadskillelige, og sidenhen er de også flere gange dukket op sammen og på sin vis offentligt bekræftet deres kærlighed – senest ved det prestigefyldte Met Gala, hvor Kardashian-søsteren desuden bar en helt særlig kjole.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: MEGA

Pete Davidson og Kim Kardashian til Met gala. Foto: MEGA

Men det er ikke umiddelbart Kim Kardashians nye flamme, der har fået den 44-årige rimsmed, Kanye West, op i det røde felt – heller ikke, selv om hr. West i sin musik har svinet Kims komikerkæreste gevaldigt til.

I stedet handler det om den monolog, Kim Kardashian fremførte i begyndelsen af sin gæsteoptræden i “Saturday Night Live”-showet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det sætter den mellemste Kardashian-søster ord på i det nyeste afsnit af realityhittet The Kardashians.

– Ikke bare er han den rigeste sorte mand i Amerika. Et talentfuldt, ægte geni, som gav mig fire fantastiske børn. Så da jeg blev skilt fra ham, skal I være klar over, at det handlede om én ting – hans personlighed, jokede Kim Kardashian i sin monolog i “SNL”-studiet, hvor eks’en sad blandt publikum.

I det nyeste afsnit af realityhittet forklarer Kim, hvordan hendes rapper-eks forlod studiet midt under hendes monolog.

– Jeg har ikke talt med ham siden, lyder det videre fra realitystjernen og businesskvinden, der desuden uddyber, at det var ordene “da jeg blev skilt fra ham”, der gjorde Kanye West vred.

I stedet skulle Kim nemlig, ifølge Kanye, have brugt formuleringen “søgte om skilsmisse”. Og så forlyder det ydermere, at hr. West blev ganske indigneret over at blive kaldt rapper, fordi han således umiddelbart er “meget mere end bare en rapper”.

Du kan se det nyeste afsnit af “The Kardashians” på Disney+ allerede nu.

Sponsoreret indhold