Sammen igen? Sandra Bullock og Ryan Reynolds forenes i ny action præget romance

Sandra Bullock og Ryan Reynolds i 2009, da de promoverede filmen \

Sandra Bullock og Ryan Reynolds i 2009, da de promoverede filmen "The Proposal".

Foto: MEGA

Selvom det er mere end 10 år siden den 56-årige ”Agent Catwalk”-skuespiller Sandra Bullock og den 43-årige Ryan Reynolds sidst spillede overfor hinanden i en romantisk film, så lader det til, at de to snart skal finde gnisten igen.

De to spillede sidste gang sammen i den romantiske komedie ”The Proposal” fra 2009, men nu ser det ud som om, 2020 er året hvor de igen kan findes på den samme rolleliste.

Mandag kunne Variety nemlig bekræfte, at Bullock skal producere og spille med i det romantiske action-drama ”The Lost City of D”, der handler om en forfatter, der finder ud af, at en af de fiktions-byer hun har skrevet om rent faktisk eksisterer.

Samtidig kom det frem, at Paramount Pictures har ”Green Lantern”-skuespilleren Ryan Reynolds for øje til den anden hovedrolle i filmen, men der er angiveligt ingen aftale på plads endnu.

Både Sandra Bulluck og Ryan Reynolds har en lang række store film på CV’et, men om denne vil blive en af dem, det vides endnu ikke.

Det amerikanske medie People har forsøgt at få en kommentar fra Paramount Pictures, men de er i skrivende stund endnu ikke vendt tilbage.

Ryan Reynolds er dog i øjeblikket gang med at filme "Red Notice", hvor han blandt andet spiller sammen med Dwayne Johnson.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close