Kendte8. maj 2022

Sam Hunts skilsmisse er aflyst

Sangeren Sam Hunt og konen Hannah Lee Fowler har valgt at blive sammen alligevel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega41143_055.jpg
 Foto: MEGA

Papirarbejde kan ofte tage for lang tid.

Men i dette tilfælde passer det nok parret helt fint, at der ikke arbejdes med lynets hast.

Tilbage i februar måned anmodede Sam Hunt og konen nemlig om en skilsmisse.

Men her et par måneder efter har de fortrudt.

Det skriver TMZ.

Mediet er nemlig kommet i besiddelse af dokumenter, der beviser, at Hannah Lee Fowler har bedt retten om at afvise skilsmissesagen.

Den anmodning blev godkendt af en dommer, skriver mediet.

Årsagen bag ønsket om skilsmisse var angiveligt, at stjernen Sam Hunt blev fanget i utroskab tilbage i februar.

– Ægtemanden har gjort sig skyldig i en så inhuman og tarvelig opførsel over for sin partner, at det vil derfor være farligt for vedkommende at blive sammen med manden, står der i dokumenterne, stod er i skilsmissedokumenterne.

Alt imens skilsmissesagen stod på, og utroskaben kom frem, var Hannah Lee Fowler gravid.

Derfor så det længe ud til, at parrets første barn skulle fødes, mens forældrene var skilt.

Men seneste nyt tyder altså på, at der er dømt kernefamilie for alle pengene, når fødslen finder sted.

Hverken Hannah Lee Fowler eller Sam Hunt, der blev gift i 2017, har kommenteret skilsmissen.

Sponsoreret indhold