Kendte22. februar 2022

Stjerne fanget i utroskab: Nu vil gravid kone skilles

Anmodningen om skilsmisse kommer kort før fødslen af parrets første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega407980_007.jpg

Den amerikanske countrysanger Sam Hunt skal skilles.

Det er hans gravide hustru, Hannah Lee Fowler, der har anmodet om skilsmissen, og årsagen er en mere dramatisk en af slagsen.

Ifølge Hannah Lee Fowler er hun nemlig gået fra den 37-årige sanger, fordi han har været hende utro.

Det skriver TMZ, der har fået indsigt i skilsmissedokumenterne.

I disse står der efter sigende, at årsagen til skilsmissen er anført som, at Sam Hunt er skyldig i 'usømmelig opførsel i ægteskabet' og 'utroskab'.

- Ægtemanden har gjort sig skyldig i en så inhuman og tarvelig opførsel over for sin partner, at det vil derfor være farligt for vedkommende at blive sammen med manden, står der i dokumenterne.

Anmodningen om skilsmisse kommer blot få måneder før fødslen af parrets første barn.

En fødsel, som offentligheden ikke har været bekendt med før nu, da parret ikke har fortalt åbent, at de ventede sig.

Ifølge skilsmissedokumenterne sker fødslen efter planen til maj.

Udover skilsmissen har Hannah Lee Fowler også anmodet om børne- og hustrubidrag samt forældremyndigheden over deres kommende barn.

Hverken Hannah Lee Fowler eller Sam Hunt, der blev gift i 2017, har kommenteret skilsmissen.

Sponsoreret indhold