Kendte10. januar 2016

Av, av: Såret hund søger kærligt hjem

Boxer-gadekryds kunne godt bruge noget kærlighed i 2016
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hund1.jpg
 (Parker Police)
Boxer-krydset Canello, der er næsten to år, søger en kærlig familie, efter at han har fået en barsk start på 2016.
Hans tidligere ejer kunne ikke beholde ham, og han blev sat i pleje hos mennesker i byen Aurora i delstaten Colorado, indtil man kunne finde et mere permanent hjem til ham. Men tilsyneladende var han ikke glad for sin plejefamilie og stak af juleaftensdag sidste år. Han blev set et par gange, efter han forlod plejefamilien, men hver gang politiet nærmede sig hunden, stak den af.
https://imgix.seoghoer.dk/hund2.jpg

Stakkels Canello lignede en nålepude efter mødet med pindsvinet. (Foto: Parker Police)

Men fredag i denne uge blev han fundet sovende på en veranda i byen Parker hos ægteparret Sean og Jenn Pace.
Og han var ikke noget kønt syn. Flere hundrede pigge fra hans møde med et pindsvin voldte Canello store smerter, og med pigge i hovedet, i munden, på tungen og på hals og ben lignede han en regulær nålepude. - Han var helt hvid i hovedet på grund af piggene - jeg troede først, at hunden havde fået frostskader, siger Sean Pace til kdvr.com. Endelig lod han sig indfange, og ved et tre timer langt indgreb blev de mange pigge fjernet. Han er stadig ved at komme sig efter det smertefulde møde med pindsvinet, men når det er sket, er det planen, at han skal have en ny start på livet i et kærligt hjem. - Han var så sød. Hans kommende ejere får en meget dejlig hund, siger Sean Pace til kdvr.com. Herunder bliver Canellos uheld omtalt på den lokale TV-station:

Sponsoreret indhold