Kendte25. september 2020

Sådan spiste Hilary Duff sin moderkage

Sangeren og skuespilleren nøjedes ikke med at trylle sin moderkage om til piller
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega599483_043.jpg
 Foto: MEGA

Mange stjerner vælger at spise deres moderkage, da nogle mener, at den indeholder en masse nærende stoffer, som er gavnlige, efter man har født.

En af de stjerner er 32-årige Hilary Duff, der er mor til Luca på otte og Banks på et år.

I podcasten "Good For You" fortæller skuespilleren og sangeren ærligt om, hvordan man gør sådan en blævrende, blodig moderkage mere spiselig.

- Jeg fødte hjemme, og en af jordemødrene, jeg kalder dem "heksene", for de er ret hippie-agtige, de tænker anderledes, fortæller hun til podcast-værten Whitney Cummings.

- Min søster spiste sin moderkage, men i pilleform, tilføjer hun og afslører, at hun ikke valgte at gå pille-vejen.

- De siger, det giver dig al mulig form for energi og næring, og det hjælper med at balancere dine hormoner og alt sådan noget, og jeg er stadig virkelig frastødt af det. Men... de sagde, normalt putter mødrene et lille stykke af den i en smoothie.

Duff fortæller, at hun kom frugter i for at overdøve smagen af moderkage:

- Med jordbær, bær, bananer. Jeg kunne slet ikke smage det, siger hun og tilføjer:

- Jeg ved, det er ulækkert, men er det ikke sejt, at kvinder kan gro et midlertidigt organ? Og så kan man spise det!

Du kan se Hilary Duff fortælle om sin moderkage-smoothie herunder:

I galleriet herunder kan du se andre stjerner, der har spist deres moderkage:

Stjerner, der har spist deres egen moderkage

Sponsoreret indhold