Kendte2. april 2020

Sådan klarer Gorm krisen: Bager med børnene

Den bløde pizzakonge har isoleret sig i eget køkken, hvorfra han og ungerne forkæler moren i huset.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gorm_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Coronakrisen har midlertidigt slukket for pizzaovnene i Gorm’s-
restauranterne rundtom i landet.

Allerede i forrige uge besluttede manden bag de populære pizzeriaer, Gorm Wisweh, at sende de ansatte hjem for at beskytte sine medarbejdere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gorm_4_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Pizza på pause. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Spørgsmålet om, hvor længe han ligesom alle øvrige spisesteder skal holde lukket for gæster, giver dog pizzakongen ondt i maven.

– I Gorm’s er vi heldige at være omfattet af regeringens redningspakke, men hvis nedlukningen varer i flere måneder, er det en helt anden situation, vi står i – det er det for alle virksomheder.

Men vi gør alt, hvad vi kan, for at Gorm’s skal bestå – og at vores medarbejdere stadig er hos os, når vi er på den anden side af coronakrisen, fortæller Gorm til SE og HØR.

Kæler for konen

Tv-kokken med det smittende smil bevarer trods den uvirkelige situation sit altid gode humør.

– Jeg er et positivt menneske, så selv om jeg har ondt i maven over forretningen, lægger jeg det på hylden og prøver at få det bedste ud af det hele, fortæller han.

Sammen med hustruen Charlotte har Gorm børnene Wilhelm på seks år og Rigmor på fem år – og de nyder godt af, at far er hjemme for tiden.

– Charlotte er i kommunikationsbranchen, og hun arbejder hjemmefra.

Så laver jeg lækker frokost til hende, så hun føler, hun har en god kantineordning.

Jeg er også blevet ”bagefar”. Sammen med børnene bager jeg pølsehorn og kanelsnurrer.

Det kan godt være, de snart siger, ”Far, vi gider ikke bage mere” – så må jeg selv stå i køkkenet, siger Gorm med et grin.

Sved og sommerfugle

For tiden toner pizzakongen frem i ”Maddysten” på DR1, hvor han som dommer svinger grydeskeen over en række familier, der dyster om at være de bedste til at kokkerere.

Den garvede gourmand har jongleret med gryder og pander for rullende kameraer utallige gange før – blandt andet på ”Go’ morgen Danmark”.

Alligevel fik han svedige håndflader, da optagelserne til ”Maddysten” begyndte, og han fandt sig selv i en helt ny rolle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gorm_1.jpg
 (Foto: DR: Carsten Mol)

.I DR’s ”Maddysten” deler Gorm dommertjansen med Michelin-kok Dak Wichangoen, 33, og kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang, 44.
Trioen og kokkespirerne kan ses om onsdagen klokken 20 på DR1. (Foto: DR: Carsten Mol)

– I første program var jeg virkelig nervøs. Det er mange år siden, jeg har haft så store sommerfugle i maven, og det er klart, fordi det er den største fjernsynsopgave, jeg endnu har haft.

Jeg blev hjulpet godt i gang af mine fantastiske meddommere Dak Wichangoen og Louisa Lorang.

Allerede da vi optog andet program, slappede jeg meget
mere af, og det var så fedt, fortæller Gorm.

Saucen skiller

Som ”Maddyst”-dommer er han indimellem nødt til at være hård, men retfærdig.

– For hvert program skruer vi dommere op for vores forventninger til deltagernes mad, og det betyder også, at vi skruer op for kritikken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gorm_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Da Gorm i 2016 besprang ”Vild med dans”-gulvet sammen med Sofie Kruuse, 43, var der også gang i køkkenet. SE og HØR lod danseparret kokkerere. (Foto: Kaspar Wenstrup)

I sæsonafslutningen snerper konkurrencen til, og der var det ret hårdt at sidde ansigt til ansigt med deltagerne og sige: ”Desværre. Din sauce er skilt,” når jeg ved, de bare har knoklet for at få retten til at blive rigtig god.

Så er det svært at holde fagligheden og være hård. Jeg er lidt blød indvendig, ha ha, lyder det fra Gorm.

Sponsoreret indhold