Kendte19. september 2021

Sådan bor Michelle Pfeiffer

Hollywood-legenden har sat sin luksusvilla i filmbyen til salg for 157 millioner kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michelle_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Michelle Pfeiffer har i årtier været en af Hollywoods helt dyre damer, så det er kun naturligt, at hun bor i et af de rigtig pebrede huse i Los Angeles.

Af uransagelige årsager er hun dog blevet træt af sit 930 kvadratmeter store hjem, som hun købte for to år siden sammen med sin mand, David Kelley.

Så hele den næsten nybyggede herlighed er nu til salg for den ekstreme sum af 157 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/michelle_1_1.jpg
 (Foto: MEGA)

63-årige Michelle Pfeiffer bor fænomenalt, men hun vil gerne videre alligevel. (Foto: MEGA)

Det middelhavsinspirerede hus ligger i området Pacific Palisades, og det imponerer med luksus som pool, bibliotek, vinkælder og privat adgang til Riviera Country Club, som huser en førsteklasses golfbane.

Stjernerig

Pfeiffer er blandt andet kendt fra klassikere som "Scarface", "Dangerous Minds” og "Batman Returns", og hun har været nomineret til en Oscar hele tre gange.

Legenden skal da heller ikke bekymre sig om, hvor hun nu skal bo, for ud over de 157 millioner kroner, som kommer i kassen, hvis huset bliver solgt til prisen, så har den stadig aktive skuespiller en anslået formue på 1,6 milliarder kroner.

Se det smukke hjem i galleriet herunder:

Hjemme hos Michelle Pfeiffer

Sponsoreret indhold