Kendte16. november 2021

Sådan bor Gabriel Byrne

Den irske skuespiller vil have 32,6 millioner kroner for sin lækre lejlighed på Manhattan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/byrne.jpg
 (Foto: MEGA)

Filmfans genkender straks nu 71-årige Gabriel Byrne fra film som “Frøken Smillas fornemmelse for sne” og “The Usual Suspects”, og succesen på det store lærred kan også ses på skuespillerens bolig.

Byrne bor på Manhattan i New York, som er et af de mest eftertragtede områder i verden. Nu vil han dog af med sin lejlighed, som han købte i 2010 for 21,4 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/byrne_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Gabriel Byrne, 71, kommer til at tjene millioner, hvis han får sin newyorker-lejlighed solgt til prisen på godt 30 millioner kroner. (Foto: MEGA)

Den nye ejer må hoste op med 32,6 millioner kroner, men så er der også adgang til 160 kvadratmeter i verdens centrum.

Lejligheden har lækre parketgulve i valnød, franske døre mellem stuerne og en ægte pejs samt lyddæmpende vinduer, så den støjende trafik ikke bliver for generende.

Desuden medfølger et fitnesscenter og en tagterrasse med 360-graders view over byen.

Dansk herlighed

Selv om lejligheden ligger i hjertet af New York og har irsk ejer, så har herligheden også dansk islæt.

Det mørke træ i køkkenet skulle være importeret fra Danmark, og så vil den opmærksomme læser bemærke, at Hans Wegners Y-stole står om spisebordet.

Danmark er da heller ikke helt ukendt for stjernen.

Ud over Bille August-filmen “Frøken Smillas fornemmelse for sne” har Gabriel Byrne også medvirket i “Prinsen af Jylland” fra 1994 optaget på det militære øvelsesterræn i Jægerspris.

Se skuespillerens lækre luksuslejlighed i galleriet herunder:

Sådan bor Gabriel Byrne

Sponsoreret indhold