Kendte18. august 2023

Så skete det: Kasper Fisker og Kasper Kierkegaard er nået til Polen

De to kendisser har den seneste uge nedlagt 348 kilometer på gåben for at nå til Polen i den gode sags tjeneste
Kasper Fisker og Kasper Kierkegaard har nedlagt i alt 348 kilometer på deres tur til Polen.
Kasper Fisker og Kasper Kierkegaard har nedlagt i alt 348 kilometer på deres tur til Polen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Kasper Fisker og Kasper Kirkegaard sætter venskabet på prøve: - Det handler om at være ærlig over for hinanden

- Vi gjorde det.

Sådan indleder Kasper Fisker sit opslag på Instagram, hvor han kan fortælle, at han og radioværten Kasper Kierkegaard endelig er nået deres destination.

De to venner satte sig tidligere på året for at gå til Polen for at samle ind til krigens ofre i Ukraine.

Og det har været noget af en oplevelse, fortæller den tidligere professionelle fodboldspiller.

- Det har været de hårdeste dage med op- og nedture, smadrede fødder, ben som er helt færdige, og det har bogstaveligt talt krævet blod, sved og tårer, skriver Kasper Fisker og fortsætter:

- Men vi gjorde det sammen.

Nu venter den hårdeste del

Makkerparret er dog langt fra færdige med deres mission. Nu skal de nemlig krydse grænsen til Ukraine, hvor de blandt andet skal besøge et børnehjem.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at det bliver den hårdeste del, men det gør også det hele værd at få lov til at se, hvad vi støtter og hjælper, skriver Kasper Fisker og takker samtidig sine følgere for den store støtte.

Til opslaget vælter det ind med lykønskninger, blandt andre fra kjoledesigneren Jesper Hövring:

- I er så fucking seje begge to. Kæmpe tillykke

- I er for seje, skriver den professionelle danser Frederik Nonneman.

Sponsoreret indhold