Kendte 14. december 2015

Elsker du at flyve? Så SKAL du prøve en flyvetur i dette fly

Hvis du elsker at suse rundt i 11 kilometers højde, er dette fly nok noget for dig. Du skal dog forvente at have den helt store pengepung frem, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at få plads i de eksklusive flysæder

Windspeed Technologies - SkyDeck

Er du én af dem, der elsker at flyve? Og sidder du klistret til de små vinduer under hele seancen?

Ja, så vil du nok give din højre arm (næsten) for en flyvetur i dette fly.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Flyet er nemlig udstyret med nogle ganske eksklusive flysæder, som giver flypassageren en ultimativ oplevelse i 11 kilometers højde: Frit udsyn til vejr og vind – takket været et tykt ”glasbur”, som kan huse mop til to flyveglade passagerer.

Men selvom de nye flysæder stadig er på tegnebrættet og derfor ikke bygget endnu, er det allerede nu sikkert, at det kommer til at koste en del ekstra penge at sætte sig til rette i de eksklusive sæder.

(Foto: Windspeed Technologies)

Der bliver i den grad udsigt for flypassagererne, der booker disse sæder... men det handler nok om IKKE at have højdeskræk! Se endnu flere billeder i galleriet øverst i denne artikel. Foto: Windspeed Technologies

Ifølge det britiske medie Mirror regner opfinderne – det anerkendte Windspeed Technologies – at det vil koste mellem 54 og 169 millioner danske kroner at installere det såkaldte SkyDeck. Og derfor vil firmaet også forvente, at sæderne kun vil blive placeret i fly, der er ejet af superrigmænd, eller at sæderne kun vil blive tilgængelige for flypassagerer, der er villige til at betale en ekstra stor sum penge for den gode udsigt.

Men ifølge firmaet, som offentliggjorde det banebrydende design i sidste måned, vil SkyDeck-sæderne i princippet kunne installeres på alle typer fly. I begyndelsen regner Windspeed Technologies med, at ideen vil blive købt af rigmænd eller store flyselskaber, der ønsker at tilbyde deres passagerer en eksklusiv rejse.

Du kan se alle billederne i galleriet øverst i denne artikel. Og herunder kan du se, hvordan en flyvetur ville se ud.

Sponsoreret indhold