Hollywood6. marts 2015

Harrison Ford i flystyrt i nat: Mirakel, han lever

I bedste ”Indiana Jones”-stil overlevede Harrison Ford mirakuløst et flystyrt i nat i Los Angeles. Hele dramaet blev fulgt minut for minut – og fik alt til at gå i stå i millionbyen.
Af af
Harrison Ford, 72, styrtede ned i L.A., mens danskerne lå og sov.
Harrison Ford, 72, styrtede ned i L.A., mens danskerne lå og sov.
 Foto: All Over Press



SE og HØR i Los Angeles

Fra idyl til kaos. På få sekunder.

Mens danskerne lå og sov, rullede bølgerne stille og roligt ind over strandene i Los Angeles. Himmelen var dybblå, og temperaturen rundede 25 grader. Og som så ofte ville superstjernen Harrison Ford ud og nyde dagen alene i et lille veteranfly fra Anden Verdenskrig.

Ford, 72, nåede dog knap at få luft under vingerne, før han opdagede, at der var noget helt galt. Han opdagede en motorfejl kort efter, at han var lettet fra den lille lufthavn i Santa Monica. Hurtigt meddelte han, at han måtte nedlande, da han ikke kunne få motoren til at virke. Men det var for sent.

Således kunne øjnevidner, der spillede golf på den nærliggende Penmar Golf Club berette, hvordan Fords fly "klippede" en trætop og smadrede ned i jorden lige ved den ottende hul.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d43a8a7c511e4394baf7796831468a43.jpg


Harrison Ford ventes at komme sig helt oven på det dramatiske styrt. (Foto: All Over Press)

Straks kom flere Harrison Ford til undsætning, og han kom ud af det totalt-smadrede fly.

- Harrison fløj i et veteranfly, og der var motorproblemer allerede ved take-off. Han havde intet andet valg end at nødlande. Han er ret smadret, men han er på hospitalet (Ronald Reagan UCLA Medical Center, red.), hvor han modtager behandling. Hans skader er ikke livstruende, og vi forventer, at han kommer sig helt ovenpå ulykken, sagde Fords talsmand få timer efter ulykken.

- Jeg ser tit det fly, og det meget smukt. Men jeg tror, det ramte et træ, forklarede golf-entusiasten Howard Teba til NBC4, mens mindst 8 nyhedshelikoptorer svævede over ulykkesstedet for at give de lokale i L.A. direkte billeder af, at Ford blev transporteret til hospitalet. Det fik også trafikken til at gå helt i stå i området.

Harrisons søn, Ben, tweetede klokken 17 amerikansk tid (2 om natten i Danmark):

- Jeg er på hospitalet. Far er okay. Smadret, men okay!

Det er ingen hemmlighed, at "Indiana Jones" også er eventyrlysten i virkeligheden. I 2008 sagde til han magasinet National Geographic:

- Jeg flyver selv overalt. Jeg elsker alle former for flyvning. Jeg kan godt finde på at tage på flyvetur med nogle venner. Så flyver vi til Idaho, og camperer i ødemarken i dagevis.

Det eneste sted, Ford nu kan slå lejr er på Reagan Medical Center. Men heldigvis overlevede Indiana Jones det dramatiske styrt i Los Angeles, torsdag.

Hør Harrisons alarmopkald hos TMZ her.

Sponsoreret indhold