Kendte5. august 2023

Så meget har DJ Khaled tabt sig takket være golf

Den amerikanske musiker har kastet sig over pensionssporten over dem alle, og det kan ses på badevægten
DJ Khaled forsøger sig med en ny livsstil.
DJ Khaled forsøger sig med en ny livsstil.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

LÆS OGSÅ: "Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen Erika Jayne afviser rygter

Det er ikke just en sport, man får voldsomt meget sved på panden af spille, men for den 47-årige DJ Khaled har det alligevel kunnet svare sig at kaste sig over golf.

Han har nemlig tabt sig et betydeligt antal kilo, siden han begyndte at spille.

- Min kone elsker yoga. Jeg elsker golf. Så mens hun laver yoga, så spiller jeg golf. Jeg spiser nok mere, end det er meningen, at jeg skal - men jeg arbejder på det. Jeg har bare haft det så fantastisk og følt mig inspireret. Jeg har det bare godt, siger producerstjernen til Page Six.

Han afslører, at han før vejede 131 kilo, men at han altså nu har smidt næsten ti af dem.

- Det lyder måske ikke af meget for jer, men det er meget for mig.

Han lægger dog ikke skjul på, at han fortsat er meget, meget glad for mad, og at han stadig har sine helt særlige favoritter.

Favoritter som han altså ikke har nogle planer om at droppe med at indtage.

- Jeg elsker chocolate chip cookies. Jeg elsker Cinnamon Toast Crunch. Det er derfor, jeg spiller golf hver dag og træner hver dag. Så jeg vil gerne sikre mig, at jeg ikke overspiser.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-05/sdfhshtr.png
DJ Khaled er en amerikansk producer og står blandt andet bag numre som "Wild Thoughts" med Rihanna og "All I Do Is Win".
 Foto: djkhaled/Instagram

DJ Khaled er langt fra den eneste kendis, der for nyligt har smidt en del kilo.

Den 52-årige "Real Housewives of Beverly Hills"-stjerne Erika Jayne er der i den grad også blevet mindre af.

For hende er det dog hverken golf eller det populære Ozempic-fedmemedicin, der har gjort tricket, fortæller hun i det seneste afsnit af "Watch What Happens Live".

Sponsoreret indhold