Annonce
Kendte3 timer siden

Nyt kørekort-drama: Dennis Knudsen tiltalt for bestikkelse

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er tiltalt i en ny sag, der kan give ham endnu en plet på straffeattesten
Dennis Knudsen skal endnu engang i retten.
Dennis Knudsen skal endnu engang i retten.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Fortæller alt om skandalen: Dennis Knudsen taler ud i ny bog

Nok har Dennis Knudsen fået sit kørekort tilbage efter nedsmeltningen ved Molslinjen, men skandalen fortsætter med at hjemsøge ham.

Og nu kan det ende med at give kendisfrisøren endnu en plet på straffeattesten.

62-årige Knudsen er nemlig tiltalt for forsøg på bestikkelse og skal til foråret indfinde sig ved Retten i Roskilde.

Det fremgår af den kommende bog om sagen, “Da bommen gik ned”, samt et anklageskrift, som SE og HØR er i besiddelse af.

Ifølge anklageskriftet har Dennis Knudsen 25. marts 2025 omkring klokken 12:45 forsøgt at bestikke en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde.

Annonce

Her skulle kendisfrisøren have tilbudt vedkommende 4500 kroner for at lade ham bestå teoriprøven. I stedet for at tage imod tilbuddet, gik den tilsynsførende videre med sagen, der altså endte på politiets bord.

Anklagemyndigheden vil ifølge anklageskriftet have Dennis Knudsen idømt en frihedsstraf, men det vides ikke, hvad de konkret går efter.

Han nægter sig skyldig.

Annonce

Strafferammen går op til seks års fængsel, hvilket dog næppe kommer på tale.

Retten i Roskilde oplyser til SE og HØR, at sagen skal for en dommer 13. marts 2026.

En misforståelse

Ifølge Dennis Knudsen er der dog tale om en misforståelse.

Han var rystende nervøs, da han af en kollega blev kørt til prøven i marts 2025 – og det blev langt fra bedre, da han trådte ind i lokalet og opdagede, at det skulle foregå på en computer.

Annonce

- Da det går op for mig, at jeg skal bruge en computer, der får jeg stress, fordi jeg kan ikke betjene en computer. Jeg bruger aldrig en computer. Jeg har ikke engang en computer, siger Dennis Knudsen i bogen.

Han havde forestillet sig, at prøven blev afviklet med papir og blyant, for det havde han hørt fra en række bekendte. Derfor henvendte han sig til den tilsynsførende, fordi han ville have noget hjælp, men fik i første omgang nej. Han forsøgte dog igen.

Annonce

- Jeg spørger, om jeg kan købe mig til noget hjælp – her mener jeg teknisk hjælp med computeren, siger Dennis Knudsen i bogen og fortsætter:

- Jeg siger til ham: “Jeg har nok penge med.” Jeg åbner min taske og fortæller ham, at jeg har kontanter, og jeg vil gerne købe mig til noget hjælp.

Dennis Knudsen fortæller, at han ikke havde taget de 4500 kroner med, fordi han troede, han ville få brug for dem. I stedet var det lommepenge, han havde fået af sin mor aftenen før, og som han havde lagt i tasken.

Annonce

Alt bliver dog afvist, og Dennis Knudsen må tage prøven på lige fod med alle andre. Men han når, ifølge bogen, kun at besvare et par spørgsmål, før han bliver prikket på skulderen og får besked på at forlade lokalet.

Forstå sagen kort

Dennis Knudsen gik amok ved Molslinjen i juli 2023, da han kom for sent til færgen og blev nægtet adgang. Han blev tiltalt for grov vold og vanvidskørsel, da han ifølge anklagemyndigheden havde væltet tre computerskærme, revet to færgebomme af og var ved at køre en ansat ned.

Han erkendte hærværk og brud åpå færdselsloven, men nægtede sig skyldig i grov vold, som han også blev frifundet for.

Han blev idømt 40 dages betinget fængsel for fareforvoldelse og vanvidskørsel i december 2023, ligesom han også fik en bøde på 2000 kroner, mistede kørekortet og fik konfiskeret sin Audi Q7.

Bilen blev siden solgt på auktion for 375.000 uden afgift.

Vil frifindes

Strafferammen for bestikkelse går op til seks års fængsel, men det ender næppe i nærheden af det, selv hvis han bliver dømt.

Annonce

Knudsen nægter dog at have gjort noget ulovligt, siger hans advokat, Mette Grith Stage, i bogen, hvor hun gætter på, at han maksimalt får 30 dages fængsel, hvis dommeren finder det bevist, at han har gjort sig skyldig i bestikkelse.

- Jeg skal dog understrege, at Dennis nægter sig skyldig, og vi stiler efter frifindelse, siger hun i bogen.

“Da bommen gik ned” udkommer 26. november hos forlaget Buster Nordic.

"Da bommen gik ned" udkommer 26. november.
"Da bommen gik ned" udkommer 26. november.
 Foto: Buster Nordic
Annonce

Sponsoreret indhold