Kendte15. april 2021

Så du Ernst på TV 2? Sådan går det ham i dag

Torsdag aften sendte TV 2 dokumentaren ”Rebellen på villavejen”, hvor man fulgte Ernst, der havde vanvittige mængder skrald både inde i og ude foran sit hus. Den store mængde skrald blev startskuddet til en kamp mellem ham og naboerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/baeb542f-ba8e-4669-bc7f-aac0538e3c9b.jpg
 Foto: Dokumentarkompagniet/TV 2

I mange år har Ernst, 68, samlet ting og sager til sit hjem. Faktisk har hans samlermani været så voldsom, at hans hjem i Aarhus har været et kæmpe kaos.

Torsdag aften inviterede han så indenfor i TV 2-programmet ”Rebellen på villavejen”.

Her forsøgte Ernst - der i dag har skiftet navn til Ernesto - at forklare, at der var tale om et kunstværk, og at han ikke agtede at fjerne sine ejendele. Heller ikke selv om naboerne ad flere omgange havde klaget til kommunen.

Til sidst endte kommunen dog med at sende et oprydningshold ud til hans hjem, lige som Ernst også endte med at få en bøde på 192.729,58 kroner for den omfattende rengøring.

I dag er han dog begyndt at samle ting og sager igen.

Det skriver TV 2 og Aarhus Stiftstidende.

Foran hans hus ligger der nu igen skrald, men denne gang forsøger Ernst ikke at lave et kunstværk.

I stedet vil han sætte fokus på overforbrug og på hjemløse.

Til Aarhus Stiftstidende fortæller den 68-årige pensionist – der to gange tidligere har været indlagt på en psykiatrisk afdeling – at det er ”helt urimeligt”, at kommunen har taget pant i hans hus i kølvandet på den store rengøringsregning, han modtog.

- Jeg har skaffet de 57.818 kroner fra min bank. Jeg fik nogle forsikringspenge for min bil og arvede resten, siger Ernesto Soertellme ifølge TV 2 til Aarhus Stiftstidende.

Aarhus Kommune har ikke opgivet at løse problemet i samarbejde med Ernesto Soertellme.

- Vi kommer aldrig til at hindre, at situationer som disse opstår, men vi arbejder på, at vi kommer hurtigere ind i sager, så de ikke får lov til at udvikle sig, som de gør her, og måske også på et tidspunkt, hvor borgeren er mere klar til det, siger centerchef Mette Grandjean.

Sponsoreret indhold