Rygterne svirrer: Er det her Brad Pitts nye flirt?

Brad Pitt svæver nok på en lyserød sky i disse tider: I sidste uge vandt han en stor sejr over Angelina Jolie i deres skilsmissestrid, og nu svirrer rygterne om, at den 57-årige skuespiller har kig på en ny kvinde. 

Det er britiske Mirror, der har opsnappet, at Pitt flirter med den Oscar-nominerede skuespiller Andra Day.

Ifølge mediet har de to skuespillere udvekslet telefonnumre, efter en flirt backstage til dette års Oscar-fest. Andra Day var i år nomineret til en af de eftertragtede statuetter for sin præstation i "The United States vs. Billie Holiday". 

Artiklen fortsætter under billedet

Andra Day, 36, er en amerikansk skuespiller og sanger. Hun høstede en Golden Globe for sin portrættering af sangeren Billie Holiday. Foto: MEGA

- Brad har i et stykke tid haft en godt øje til Andra, røber en kilde til det britiske tabloidmedie. 

- De flirtede backstage (til Oscars, red.) og udvekslede angiveligt numre. Det kan bare være rent professionelt, men nogle af Brads venner taler om, hvor godt et par de ville være, lyder det yderligere. 

Siden skilsmisseannonceringen tilbage i 2016 er Brad Pitt ikke blevet set med mange kvinder. 

Sidste sommer blev han set sammen med den tyske model Nicole Poturalski, ligesom der jævnligt florerer rygter om, at han har genfundet gnisten med ekskonen Jennifer Aniston

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close