Kendte4. maj 2021

Roskilde Festival aflyst

Danske festivaler aflyser på stribe - nu også Roskilde Festival
roskilde festival
Roskilde Festival starter for alvor onsdag aften, hvor Drew Sycamore spiller op til dans på Orange Scene klokken 18.00.
 (Foto: Aller Media)

Opdateret klokken 10.34

Der kommer ingen Roskilde Festival i år.

Aflysningen har festivalen netop meldt ud på sine sociale medier.

- Vi har endelig fået en officiel melding om denne sommers restriktioner.

- Der kommer ikke til at være nogen Roskilde Festival denne sommer, skriver de.

Roskilde Festival skriver, at aflysningen er meget alvorligt for ikke kun festivalen, men også for de velgørenhede formål, som festivalen plejer at donere overskud til, og for de kunstneriske miljøer.

- Vi er ødelagt af det faktum, at vi ikke kan være sammen igen og bidrage til at genskabe det samfund, som coronakrisen har ødelagt for så mange, skriver festivalen, der havde glædet sig til at åbne portene efter en hård tid.

Har man billet til festivalen 2021, så bliver den automatisk overført til år 2022. Ligesom billetten også blev overført til året efter ved aflysningen i 2020.

Så hvis man vil sikre sig at komme på græs på Roskilde Dyrskueplads til næste år, så er det bare med at klinge sig fast til billetten.

Desuden håber Roskilde Festival i den grad på, at man vælger at beholde billetten i stedet for at kræve pengene tilbage.

- På den måde hjælper du samfundet bag festivalen gennem en meget hård tid, skriver Roskilde Festival.

Roskilde Festival skulle være fundet sted fra 27. juni til 3. juli.

Aflysningen er en konsekvens af de politiske forhandlinger om yderligere genåbning, der blev afsluttet natten til tirsdag.

SE og HØR har forsøgt at få en uddybende kommentar, men Roskilde Festival henviser til den udsendte pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold