
Rørt Flora Ophelia åbner op om svær tid

LÆS OGSÅ: Lauritzen-prisen: Se de kendte på den røde løber
Med sine blot 19 år på bagen blev Flora Ofelia søndag aften den yngste nogensinde til at modtage prisen "Believe in you".
Og det var en både ærlig og rørt Flora Ofelia, der indtog scenen ved Lauritzen-prisen 2024.
I sin tale kunne skuespilleren nemlig fortælle, at hun trods sin tidlige og allerede prisværdige karriere også døjer med selvtilliden.
- Vi har allesammen usikre perioder i vores liv, hvor man måske ikke tror så meget på sig selv. Sådan en periode har jeg også været i gennem. Den varede meget, megt lang tid, og det er faktisk præcis et år siden i dag. Så det at stå et år efter og modtage en pris, der hedder "Believe in you", er meget stort for mig. Jeg er så overvældet og taknemmelig for, at der er nogen, som tror på mig.
- Jeg er meget rørt. Jeg trækker lige vejret, lød det fra den unge skuespiller, som havde svært ved at holde tårene tilbage.
Skuespilleren havde da også svært ved at tro på det, da hun tidligere på året blev informeret om, at hun skulle modtage prisen.
- Jeg er så utrolig taknemmlig og utrolig rørt. Jeg fik af vide for tre-fire måneder siden, at jeg skulle modtage det her legat, og jeg må være ærlig og sige, at jeg troede faktisk, at de havde fået forkert nummer. Jeg kunne ikke forstå det. Så det er meget dejligt at stå her og blive bekræftet i, at den er god nok.
Efter hun i 2015 stjal danskernes hjerter, da hun ni år gammel blev den yngste deltager nogensinde til at vinde MGP, har Flora Ofelia medvirket i en stribe af film og serier.
I 2020 vandt hun, som den yngste nogensinde, en Robert-pris for sin rolle som Holly i DR-serien "Ulven". Hun har ligeledes slået rekord ved at være den yngste til at vinde en pris ved den internationale filmfestival i San Sebastian for sin rolle i filmen "Du som er i himlen".
Senest har hun medvirket i filmen "Birthday Girl" fra 2023, hvor hun spillede overfor Trine Dyrholm.

