Kendte10. oktober 2014

RØRENDE: Shane levede i få timer – over en halv million fulgte hans korte liv

Historien om lille Shane er på én gang sørgelig og livsbekræftende
Af af
Lille Shane fik kun fire timer i denne verden
Lille Shane fik kun fire timer i denne verden
 Foto: Facebook/Prayers for Shane



Historien om lille Shane fra USA er på én gang sørgelig og livsbekræftende. For selvom den lille dreng kun nåede at leve i fire timer, lykkedes det ham at røre tusindvis af mennesker verden over.

Lille Shane Michael Haley blev født torsdag på et hospital i Pennsylvania - og han sov ind blot fire timer senere i sin mors arme. Før han blev født - og i sit korte liv efterfølgende - havde Shane over 800.000 følgere på sin side på Facebook, Prayers for Shane.

Her kunne de mange mennesker verden over følge med i, hvordan det gik med den ufødte dreng, der allerede i mors mave blev diagnosticeret med en alvorlig og ofte dødelig tilstand: Shane havde anencefali, hvilket betyder, at han manglede en del af hjernen, og at han manglede kranieknogler.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6e3556ffdfad4161a37b830155ebed34.jpg



Lille Shane omgivet af sine tøjbamser (Foto: Facebook/Prayers for Shane)


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/77ce0719a6d341f99d7ffc196867b9a8.jpg



Shane sov stille ind i sin mors arme (Foto: Facebook/Prayers for Shane)

LÆS OGSÅ: 29-årige Brittany: Jeg skal dø 1. november

LÆS OGSÅ: Rørende billeder: I dag skal Dukey dø

Derfor vidste Shanes forældre også, at deres lille dreng efter alt at dømme ville dø kort tid efter fødslen.

Forældrene nåede at have fire timer sammen med deres lille søn, inden han stille sov ind kl. 06:15 torsdag morgen:

- I dag kl 06:15, efter at have mødt hele sin familie og være blevet døbt i den katolske tro, døde Shane fredeligt i sin mors arme... vi er så taknemmelige for den tid, vi fik til at holde og kramme vores søn... støtte og bønnerne, som vi har modtaget fra alle jer, har været fantastiske, og vi vil gerne takke hver eneste af jer inderligt.. Shane tilbragt hele sit liv i armene på folk, der elskede ham betingelsesløst, og jeg tror ikke, man kunne bede om et mere smukt liv .. han er hjemme nu hos Herren, og vil altid være vores lille mirakel, skriver familien på Facebook-siden.

Sponsoreret indhold