Robert nåede toppen af Everest – men det endte med hans største sorg

Maria og Robert havde længe drømt om at stå på verdens tag, men deres drøm fik skæbnesvangre konsekvenser.

Maria og Robert havde længe drømt om at stå på verdens tag, men deres drøm fik skæbnesvangre konsekvenser.

Foto: Privat

Australske Robert Gropel og Maria Strydom var ikke som alle andre ægtepar. De elskede udfordringer – og de elskede bjergbestigning. Derfor vidste parret også, at det ville blive den ultimative oplevelse, da de tidligere på måneden begav sig op ad verdens højeste bjerg, Mount Everest.

Men dét der skulle have været ægteparrets største oplevelse, endte med den største tragedie. For kun én af dem nåede ned fra det 8.848 meter høje bjerg. Robert måtte nemlig sønderknust efterlade sin kone på bjerget.

Ægteparret var den 20. maj få meter fra toppen af verdens højeste bjerg. Men blot 15 minutter fra toppen fik den 34-årige universitetslærer Maria det dårligt. Hun vidste, at hun ikke ville nå det sidste stykke – men hun gav Robert lov til at klatre videre, mens hun ventede på ham. Men beslutningen skulle vise sig at blive skæbnesvanger.

- Jeg spurgte hende, om det var i orden, hvis jeg forstsatte, og hun svarede ”ja, jeg venter på dig her”, fortæller en sønderknust Robert i et TV-interview ifølge det britiske medie The Guardian.

Robert fortsatte op ad bjerget – men hans tanker kredsede kun om, hvordan hans kone havde det. Da han langt om længe nåede toppen af det 8.848 meter høje bjerg, var der således intet overskud til jubelscener.

- Da jeg nåede toppen af Mount Everest, var det ikke noget særligt, fordi jeg ikke havde hende ved min side. Jeg løb bare nærmest op og ned igen. Det betød intet for mig, forklarer Robert.

Maria og Robert havde længe drømt om at stå på verdens tag, men deres drøm fik skæbnesvangre konsekvenser.

Robert og Maria havde længet drømt om at stå på verdens tag - men deres drøm endte i tragedie. Foto: Privat

Og da han nåede tilbage til sin kone et stykke længere nede af bjerget, gik alvoren for alvor op for ham. Maria havde tydelig fået højdesyge – hun kunne næsten ikke gå, hun begyndte at tale i tåger og havde svært ved at kommunikere og orientere sig. Hun fik medicin og ilt af tililende sherpaer (lokale hjælpere, red.) – og kortvarigt så det ud til, at hun fik det bedre.

Men kort tid efter kollapsede hun, og det lykkedes ikke Robert eller sherpaerne at få hende på benene igen. Derfor måtte Robert sønderknust forlade sin kone på bjerget, mens han selv måtte vakle ned fra bjerget. Undervejs blev Robert også skadet, så han fik brug for hjælp.

Nu er han udskrevet fra hospitalet og i et TV-interview fortæller han nu, at han fortryder, at han fortsatte op ad bjerget, mens hans kone tydeligvis havde brug for hjælp:

- Jeg er hendes mand. Det er mit job at beskytte min kone og få hende med hjem, og nu kan jegikke andet end bebrejde mig selv. Jeg kan ikke engang se på noget billede af hende, fordi det knuser mit hjerte, siger Robert i TV-interviewet.

Højdesyge, som altså endte med at slå Maria ihjel, er en velkendt risiko for bjergbestigere, der befinder sig højt oppe. I så høje luftlag er ilten nemlig sparsom – og det kan give blødninger og væskeophobninger i blandt andet hjernen og lungerne.

Liget af Maria er blevet hentet ned fra bjerget af sherpaer og blev herefter fløjet til byen Kathmandu fra Mount Everest med en helikopter.

Omkring 330 klatrere har i år besteget Mount EveresT. Flere er døde i forsøget. Sidste år dræbte en lavine 19 klatrere på bjerget.

Se billeder fra en tidligere Mount Everest-bjergbestigning i galleriet herunder. Billederne stammer ikke fra maj 2016-turen, der tog livet af Maria.

Mount Everest

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close