Skuespiller på vej til Everest: Jeg vil finde min lillebror

Australske Hugh Sheridan vil lede efter bror på jordskælvsramt bjerg

Australske Hugh Sheridan vil lede efter bror på jordskælvsramt bjerg

Arkivfotos: AOP



Den australske skuespiller Hugh Sheridan er netop nu på vej til det jordskælvsramte Nepal.

Håbet er, at han kan finde sin lillebror Zachary, som befandt sig på verdens højeste bjerg, netop som det voldsomme jordskælv rystede området lørdag.

- Tak for alle jeres beskeder og venlige ord. Jeg er på vej til Nepal nu og vil tage til base camp for at forsøge at finde Zachary. Jeg vil have en lille besætning med mig, der består af en helikopter, en læge og en satellittelefon, som vil være tilgængelig for alle australiere, der har behov for at ringe hjem og fortælle deres kære, at de er okay.

- Jeg ved, at vi er mange, der stadig venter på at høre fra vores kære, men kommunikationsmulighederne er nede. Forbliv positive alle sammen, jeg er optimistisk og tror på, at han er i live og er fanget (på bjerget, red.), skriver den australske skuespiller på sin Instagram-profil, hvor han har lagt et billede op af verdens højeste bjerg.

Billedet er taget af Zachary og er det sidste livstegn fra lillebroren, som befandt sig på det 8.848 meter høje bjerg, da jordskælvet ramte Nepal lørdag.

Thank you everyone for your messages and your kind words. I'm on my way to Nepal now and will head toward base camp to try and find Zachary. I will be with a small crew helping with a chopper, a dr and we will have a satellite phone available for any Australian there who needs to reach home and tell their loved ones they're ok, I know so many of us are still waiting to hear but communication is down. Stay positive everyone, I feel optimistic that he is alive and stuck. I know that the news have been eager to talk to my mum but it would be respectful to leave her alone at this time. My heart goes out to every family who is still waiting to hear, I can't imagine how they feel at Mt Everest. I'm looking forward to seeing my little brother and getting him out safely. This was the last picture he sent me, he sure captured her beauty. #family #nepal #australia #speaklove

A photo posted by Hugh Sheridan (@hugh_sheridan) on Apr 26, 2015 at 7:10pm PDT



Jordskælvet udløste en kæmpe lavine, der fejede ned ad bjerget og begravede utallige bjergbestigere og deres sherpaer. Indtil videre er 18 bekræftet døde, 61 er kvæstet, mens et ukendt antal stadig savnes – deriblandt skuespillerens lillebror.

En tysk bjergbestiger fangede det uhyggelige øjeblik, hvor den enorme lavine fejede ind over bjergets base camp, der husede hundredvis af bjergbestigere og sherpaer enten på vej op eller ned ad bjerget.

- Jorden rystede, og så snart vi så, at folk løb, begyndte vi også at løbe for at redde vores liv, skriver Jost Kobusch på sin YouTube-konto

Også hovedstaden i Nepal, Kathmandu, er hårdt ramt. Over 3.000 mennesker er ifølge nepalesisk politi indtil videre fundet døde, mens over 6.500 er sårede.

Begge tal forventes at stige, som timerne og dagene går.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close