Kendte29. april 2023

Robbie Williams og Ayda Field åbner op om tørt sexliv: - Alle ved, at der ingen sex er i et ægteskab

Efter Robbie Williams løste problemerne med sin afhængig, har sexlivet mellem sangeren og konen Ayda Field været i en nedadgående kurve
Robbie Williams og Ayda Field har været gift siden 2010 og har fået børn sammen. Men sexlivet i 2023 er helt dødt. Det afslører begge parter.
Robbie Williams og Ayda Field har været gift siden 2010 og har fået børn sammen. Men sexlivet i 2023 er helt dødt. Det afslører begge parter.
 Foto: Scanpix Denmark

De har aldrig været blege for at sætte ord på sexlivet, og nu gør Robbie Williams, 49, og Ayda Fields, 43, det igen.

For da The Sun besøgte parret for at snakke om noget helt andet end sex, endte emnet alligevel med at komme hen på parrets hyggetid under lagnerne.

Eller rettere sagt. Parrets manglende tid under lagnerne.

Der er nemlig ikke meget action hos Robbie Williams og Ayda Field.

Robbie Williams lyst er nemlig faldet efter han er stoppet med at tage testosteron.

- Ingen sex i ægteskabet er kun et problem, hvis man har forskellige holdninger. Hvis en person ønsker sex, men den anden ikke gør. Men alle ved godt, at der ingen sex er efter man er blevet gift. Sådan er det bare. Jeg var på testosteron i et stykke tid, men fordi jeg er misbruger, blev jeg nødt til at stoppe, siger han til The Sun.

Ayda Field fortalt også sidste år, at parrets sexliv var ”stendødt” og ”blevet tilintetgjort af fire børn”.

Robbie Williams fortæller yderligere, at testosteron-sexlivet mellem Williams og Field var intet mindre end fantastik.

I den tid kunne de overhovedet ikke holde fingrene fra hinanden.

- Men den sex vi havde, da jeg var på testosteron, var fantastisk. Det var hele tiden. Vi var umættelige. Det viser bare, hvor vilde vi egentlig er med hinanden. Fordi da jeg var på det, kunne vi ikke få fingrene væk fra hinanden.

- Jeg savner det. Det var en sjov periode. Nogle gange vender Ayda sig mod mig på sofaen og siger ”vi bør have sex” og jeg sidder bare og spiser en mandarin og trækker på skulderen. Så ja, nogle gange prøver vi.

Robbie Williams og Ayda Field blev gift i 2010 og har børnene Theodora Rose, 10, Charlton Valentine, otte, Colette Josephine, fire, og Beau Benedict Enthoven, tre.

Og der skal da ikke være tvivl om, at Robbie Williams og Ayda Field har haft et hedt sexliv.

Da de begge var dommere til ”X Factor” udnyttede de nemlig reklamepauserne til at hygge sig backstage.

Sponsoreret indhold