Kendte29. juni 2020

Rob Kardashians vilde vægttab: Ikke til at kende

Den 33-årige Kardashian-bror har gennemgået en gedigen forvandling
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fans af både Rob Kardashian og resten af den celebre familie har i årevis kunne følge realitypersonlighedens vilde vægtændringer.

De seneste år har Kardashian-broren dog vist sig med markant flere kilo på kroppen. Men på et Instagram-billede fra søster Khloé Kardashians 36-års fødselsdag forleden er det dog en væsentlig mindre udgave af ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen, som mor Kris Jenner deler med sine mere end 34,8 millioner følgere.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er ingen hemmelighed, at Rob Kardashian det seneste år har kæmpet for at smide de overflødige kilo. Og tallet på badevægten har da også tidligere været oppe på 113 kilo.

Det skriver Hollywood Life.

Ifølge en kilde har særligt datteren Dream, tre, været en motiverende faktor i forbindelse med Rob Kardashians vægttab. Men det er dog ikke det eneste, der har fået realitystjernen til at lykkes med at smide lidt kilo:

https://imgix.seoghoer.dk/rob_kardashian.jpg
 (Foto: MEGA)

Rob Kardashian og ekskæresten Blac Chyna, da de stadig dannede par.
Foto: MEGA

- Han spiser også meget bedre, men han ved, at det at stoppe med at drikke var et meget vigtigt, stort skridt mentalt og fysisk, forklarede en kilde ifølge mediet tilbage i efteråret.

- Det er virkelig sådan, han har tabt en masse kilo.

Rob Kardashian har datteren Dream sammen med ekskæresten Blac Chyna, 32. Parret begyndte at date tilbage i januar 2016 og fik datteren i november samme år. Kort tid efter gik de to fra hinanden.

Siden bruddet har der dog været gedigent drama mellem Rob Kardasian og Blac Chyna, der begge har kæmpet for at få den fulde forældremyndighed over datteren.

Tidligere i år kom det desuden frem, at Rob anklager ekskæresten for at feste vildt, mens datteren er hjemme.

Samtidig lyder anklagerne, at Blac Chyna altid er beruset, tager stoffer og har en voldelig adfærd. Og den voldsomme opførsel smitter angiveligt af på deres fælles datter.

Sponsoreret indhold