Kendte22. juni 2020

"Riverdale"-stjerner anklaget for seksuelle overgreb

Stjernerne i seriehittet "Riverdale" er de seneste, der nu bliver beskyldt for seksuelle overgreb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/upiphotostwo602219_0.jpg
 Foto: MEGA

Det er på Twitter, at beskyldninger om, at KJ Apa og Cole Sprouse skulle have begået seksuelle overgreb, er kommet frem.

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Jeg vil fortælle om at blive seksuelt misbrugt af Cole Sprouse. Det var til en fest i 2014, da Cole gik på NYU. Jeg blev inviteret til en af hans fester af en fælles ven, han kom op til mig og begyndte at flirte, og jeg var selvfølgelig smigret, fortæller en bruger, der kalder sig Victoria, på Twitter.

- Vi begyndte at kysse, og han inviterede mig hjem på hans værelse, fortæller hun yderligere, hvorefter hun i detaljer beskriver, hvordan han voldtager hende.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mxeluniversalpic304361.jpg
 Foto: MEGA

Der er rettet voldsomme anklager mod KJ Apa og Cole Sprouse. Foto: MEGA

Også KJ Apa bliver på Twitter beskyldt for at have begået seksuelle overgreb, men de tweets er nu slettede. Også Lili Reinhart og Vanessa Morgan er endt i krydsilden på Twitter, og til sidst har Cole Sprouse taget til genmæle på Twitter:

Artiklen fortsætter under tweetet.

- Tidligere i dag blev jeg selv og tre andre kolleger falsk anklaget for seksuelle overgreb af anonyme brugere på Twitter. Jeg tager disse beskyldninger meget alvorligt og vil arbejde med de rette hold for at komme til bunds i det, skriver han på Twitter og tilføjer:

- Falske beskyldninger gør enorm skade på ofre, som rent faktisk er blevet overfaldet. Ydermere, så ville jeg aldrig prøve på at få nogen til at tie. Jeg opfordrer til, at folk ser nærmere på selve beskyldningerne, da de begivenheder, der beskrives, faktisk er usande, afslutter han.

Sponsoreret indhold