Kendte1. december 2020

Rita Ora i corona-bommert: Skal betale bøde på 83.000 kroner

2020 har ikke været det nemmeste år for nogen. Mange har måtte aflyse, rykke eller nedgradere større fester. Men det havde sangerinden altså ikke lyst til, da hun skulle fejre sin 30-års fødselsdag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Corona eller ej, så havde den 30-årige sangerinde Rita Ora ikke tænkt sig, at hverken aflyse eller ændre på antallet af invitationer, da hun i weekenden kunne fejre sin 30-års fødselsdag.

Problemet er bare, at England har forbudt, at husstande blandes, og ikke mindst er det i øjeblikket ikke lovligt at holde sociale arrangementer fra den femte november til og med den anden december grundet corona.

Så da sangerinden lørdag blev spottet ankomme til restauranten Casa Cruz i London sammen med blandt andet Cara og Poppy Delevingne fik det hendes fans op i det røde felt.

Det skriver Mirror.

Billederne, som blandt andet The Sun fik fat i, begyndte nemlig hurtigt at florere internettet, og gæsterne var ikke få til festen. På billederne kan det også ses, at gæsterne blev lukket ind af bagindgangen, og at politiet endda dukkede op.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rita_ora_1.jpg
 Foto: MEGA

Lørdag valgte sangerinden, trods masser af corona-restriktioner, fortsat at fejre sin store dag med en lang række venner og familiemedlemmer. Billedet her er dog ikke fra festen. Foto: MEGA

Det fik sangerinden til mandag aften at lægge en undskyldning på sin Instagram-story.

- Jeg var en del af en mindre fødselsdags-fejring med en gruppe venner for at fejre min 30-års fødselsdag. Det var en spontan beslutning, som vi tog på den baggrund, at vi tænkte, vi er ved at være færdige med at være i lockdown, og at det derfor ville være ok, starter hun.

- Jeg er virkelig ked af, at jeg har brudt reglerne, og jeg forstår godt, at det har bragt nogle mennesker i fare. Det var en klar fejl. Restriktionerne taget i betragtning, så forstår jeg godt nu, hvor uforsvarligt det var, og jeg tager det fulde ansvar.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/rita_ora_undskyldning.jpg
 Foto: Instagram

Hele sangerindens undskyldning. Foto: Instagram

Ifølge kilder tæt på sangerinden, så har hun efterfølgende også frivilligt betalt en bøde på 10.000 pund, hvilket svarer til godt og vel 83.000 danske kroner.

Men trods en stor bøde, så slipper hun altså ikke så nemt fra tingene. Flere af hendes fans kalder hende og hendes gæster for selviske efter lørdagens udskejelser.

- Rita Ora, det er på ingen måde cool, at du holder en fest midt i lockdown – det er enormt selvisk gjort af dig. Tror du, loven ikke gælder for dig?, lyder det blandt andet fra en.

- 30 år gammel og du opfører dig som et forkælet barn. Tror du ikke, at COVID-lockdown reglerne gælder for dig?, skriver en anden.

Udover undskyldningen har sangerinden dog ikke sat ord på weekendens begivenheder.

Sponsoreret indhold