Kendte3. februar 2021

Rita Ora er blevet single: Corona ødelagde forholdet

Superstjernen Rita Ora og hendes filmskaber-kæreste Romain Gavras er angiveligt gået fra hinanden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega702338_004.jpg
 Foto: MEGA

Corona kan få skovlen under de fleste forhold. I manges tilfælde er det dog det udvidede samvær med kæresten eller ægtefællen under lockdown, der kan være en udfordring for husfreden.

Men for den 30-årige britiske sangerinde Rita Ora er det dog lige omvendt.

Skal man tro kilder tæt på hende har tiden væk fra kæresten under corona i den grad trukket tænder ud, hvilket nu har resulteret i et brud.

Det skriver The Mirror.

Hver sin isolation

Ora blev sidst fotograferet med kæresten, den græsk-franske filminstruktør Romain Gavras, i november. De to har været sammen i seks måneder, men på det seneste har deres separate lockdown-situationer tæret hårdt på forholdet.

- Rita og Romain har afsluttet deres romantiske relation for nu, på grund af distancen mellem dem, lyder det fra kilden, som Mirror har talt med.

Noget kunne tyde på, at udsigten til yderligere adskillelse lige om hjørnet, blev den famøse dråbe i et allerede fyldt bæger.

Bruddet sker nemlig lige op til ”Let Me Love You”-stjernens rejse til Australien, hvor hun skal deltage som dommer i sangkonkurrencen ”Voice” – også her er det dog et krav, at hun har været isoleret i 14 dage.

- Desværre har restriktionerne gjort, at de har været for meget fra hinanden i længere tid, lyder det.

https://imgix.seoghoer.dk/mega692308_051_0.jpg
 Foto: MEGA

Ora og Gavras nyder sommeren sammen i juli 2020 - nu har corona-adskillelse taget livet af parforholdet (Foto: Mega)

Bryder regler

Den 30-årige Rita Ora lyder ellers umiddelbart ikke som en, der har store moralske skrupler ved at bryde sin karantæne.

Flere gange under corona er hun havnet i shitstorms på grund af brud på regler og formsamlingsforbud.

Senest i forbindelse med sin 30-års fødselsdag i november, hvor hun lejede et spisested, og skjulte en større fest. Dette udløste en bøde på mere en 80.000 danske kroner.

Sponsoreret indhold