Kendte7. september 2022

Rikke Gøransson vender tilbage: Vært på nyt tv-program

Den garvede tv-vært vil snart være at se på tv igen, når hun vender tilbage med et helt nyt program
Rikke Gøransson
Rikke Gøransson vender snart tilbage i et nyt tv-program.
 Foto: Mikael Rieck

I januar kunne den 36-årige Rikke Gøransson meddele, at hun efter 15 sæsoner officielt sagde sit farvel til livet som vært for “Paradise Hotel”.

Men helt færdig med tv er hun altså ikke.

I en ny TikTok-video delt af influenceren Josephine Livin viser det sig nemlig, at Gøransson er i fuld gang med optagelserne til et spritnyt tv-program, der umiddelbart skal gå et spadestik dybere.

– Jeg står her med Rikke, for vi har lige filmet til et nyt tv-program, lyder det indledende fra influenceren, mens Rikke uddyber:

– Vi er i gang med at undersøge skønhedsidealer, og hvordan de påvirker den unge del af generationen, som du jo er en del af.

Artiklen fortsætter under videoen

Hvornår det nye program får premiere, og hvor henne det kan ses, det har Rikke endnu ikke løftet sløret for.

Det vides heller ikke, hvem andre Rikke har planer om at tale med, eller hvordan programmet generelt er skruet sammen.

Sponsoreret indhold