Kendte15. januar 2022

Helt slut: Rikke Gøransson stopper som "Paradise"-vært

Efter 15 sæsoner lader den populære vært stafetten gå videre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er andre ting, der er begyndt at trække i den toperfarne tv-værtinde Rikke Gøransson, der lørdag bekendtgør, at hun er færdig som vært for TV3-flagskibet "Paradise Hotel".

Det oplyser NENT Group, produktionsselskabet bag programmet, i en mail til SE og HØR.

35-årige Gøransson har været i front for "Paradise" i hele 15 sæsoner - og altså passet jobbet på det eksotiske hotel i 13 år.

- Jeg vil gerne sige Rikke en enorm tak for den kæmpestore indsats, hun har gjort på og for "Paradise Hotel" i løbet af de sidste mange år. Vi ved, at Rikke er en stor del af "Paradise Hotel" for rigtig mange seere, og vi er slet ikke i tvivl om, at hun vil blive savnet. Vi har naturligvis fuld forståelse for, at der nu er andre ting, der er begyndt at trække i Rikke, og vi er meget glade for, at Rikke fortsat er vært hos os i NENT Group, siger Kenneth Kristensen, som er programdirektør i selskabet.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/tv_prisen_2020_tsl_20200118_0135.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I 13 år har "Paradise"-Rikke budt velkommen til strabadserne på hotellet (Foto: Thomas Laursen)

Han oplyser videre, at Rikke fortsætter på andre formater, men at de ikke kan fortælle hvilke endnu.

Vil gøre nytte

Rikke Gøransson blev sidste år frærdiguddannet psykoterapeut efter fire år på skolebænken. Og det er blandt andet den ekstra uddannelse, som har sat tanker i gang.

- Undervejs i den proces har jeg kunnet mærke, at der er nogle andre ting, der begynder at trække i mig. Ikke for at negligere de dilemmaer, de unge mennesker står med dernede. Men når du sidder og læser til psykoterapeut og har med eksistentielle temaer at gøre og så måneden efter rejser til Mexico, så er det jo fint for at få en balance i tingene.

- Men jeg kan mærke, at det, der rører mit hjerte nu, måske er noget andet. Så jeg vil gerne bruge det, jeg har lært som menneske og professionel storyteller til at lave noget, der gør nytte for samfundet, fortæller hun.

En kæmpe værtsskikkelse

SE og HØR-journalist Nicklas Lagerstorf har dækket "Paradise" tæt i adskillige år, og ifølge ham er Rikke Gøranssons værtskab helt usædvanligt.

- Hun er eminent til sit arbejde. Man har ikke kunne sige "Paradise Hotel", uden også at sige Rikke. Hun har været vært siden sæson 4 til og med sæson 17, og det er ikke noget, man ser i andre lande, der sender "Paradise". Det er yderst sjældent, at en vært holder så længe på programmet, siger han.

Det bliver - ikke overraskende - Emil Olsen og Olivia Salo, der erstatter Gøransson i det der nu hedder "Paradise".

Hør om det valg - og om Rikkes endelige farvel til programmet i videoen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold