Kendte22. december 2018

Restaurantgæst finder perle til 26.000 kr. i østers

En restaurantgæst i New York City ramte den helt sore jackpot, da han indtog sit måltid til knap 100 kr.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_4842748h.jpg
 Foto: MEGA

Måske skulle man overveje at købe østers i stedet for lottokuponer.

New York Post kan berette om en 66-årig mand, der fandt en kæmpe perle i sin østersret.

Denne gave er et sikkert hit - fra kun 150 kr.

Rick Antosh bestilte den 5. december sin sædvanlige frokostret hos Grand Central Oyster Bar i New York City.

Gryderetten indeholder seks østers og koster knap 100 kr., men de penge var godt givet ud.

Mens Antosh nød sit østersret kunne han pludselig mærke noget hårdt mellem sine tænder.

- I et kort sekund troede jeg til min store skræk, at det var en fyldning, fortæller han til NY Post.

En ekspert vurderer, at perlen, der har samme størrelse som en ært, har en værdi på 26.000 kr.

Til at starte med stak Rick Antosh perlen i lommen, men nysgerrigheden overmandede ham, og derfor ringede han til restauranten for at høre, hvor ofte det sker, at gæster finder en perle i skaldyrene.

- Jeg har været her i 28 år. Det er kun anden gang, det sker. Og vi sælger over 5.000 kr. om året, fortæller chefkok Sandy Ingber til NY Post.

Antosh ved ikke ikke, hvad han vil gøre med sin dyrebare perle, men er sikker på, at han vender tilbage til spisestedet, hvor han scorede den helt store gevinst.

- Jeg kommer helt sikkert igen i håb om at finde flere perler. Man ved aldrig, fortæller Antosh.

Sponsoreret indhold